Hold da kæft hvor er jeg træt af at have problemer med bukser!!!!!

Jeg var inde i byen med min veninde i går, og der lykkedes det mig at finde 3 par nye bukser - det ene af dem endda i den armygrønne farve, som jeg har snakket så meget om. Men nu da jeg er kommet hjem og har fået dem prøvet igen, så kan jeg se, at de simpelthen er for små. De sad selvfølgelig lige så stramt inde i butikken, mens ekspedienten blev ved med at sige, at jeg altså ikke skulle have et nummer større, for så ville de blive for løse, når jeg først begyndte at bruge dem.

Og det værste er, at det er jo rigtigt! Hold da op hvor har jeg også prøvet at købe mange bukser, som så er blevet for store efter man har fået i dem 2 dage. Og det er simpelthen for træls! Men nu har jeg gået lidt rundt i de nye bukser herhjemme, og jeg kan simpelthen ikke se, hvordan de nogensinde skulle give sig nok til, at jeg kan trække vejret i dem. De er så stramme, at jeg, når jeg tager dem af, kan se sygningerne fra dem aftrykt på mit ben! Og ja, jeg har meget følsom hud, og jeg får nemt sådan nogle aftryk, men det er alligevel vildt!

Så nu sidder jeg så her og skal finde tøj til i morgen og har ikke nogle bukser! Og så tænker I nok: hvad med alle de bukser på billedet?

3 par = kasseret efter prøvningen den anden dag (og bare ikke kommet den lange vej ud i containeren).

3 par = er de nye, jeg har købt og som skal retur eller i hvert fald prøves i nummeret større.

1 par = de bukser, jeg har haft på de sidste par dage, og som ikke sidder godt længere og desuden er gamle og grimme.

1 par = nogle, der lå i skabet, og som jeg simpelthen heller ikke kan trække vejret i.

Så ja, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Det eneste, jeg har, er mine sweatpans, og dem tager jeg simpelthen ikke i skole i. Hvorfor kan jeg dog ikke bare finde nogle bukser?

Og det er så her, I skal hjælpe mig!!!

Kender I et godt mærke i bukser, som I måske selv bruger og ved fungerer? Nogle, der også sidder godt efter man har brugt dem lidt?
Eller bare skriv hvad mærke, I selv helst bruger, så kan jeg tjekke det ud.

På forhånd tak

2 Kommentarer

Hold da op, hvor er det svært at tage et godt pasbillede! Jeg skal bruge et billede til mit kørekort, og da jeg ikke gider betale for at få det taget ved en fotograf, så har jeg prøvet at tage et herhjemme. Selve det at tage billedet er til at finde ud af, men med alle de regler, man skal overholde for, at billedet lever op til politiets krav, så er det altså svært!

Man skal sidde og kigge lige frem og ind i kameraet, og så må man ikke smile med tænderne. Det er jo heldigt, når man som jeg bare ligner en torsk, når man prøver at smile uden tænder. Jeg har godt nok taget mange billeder, før der var et par stykker, som bare er en smule okay. Billederne øverst er nogle, jeg tog, når jeg simpelthen blev for træt af at sidde helt krampeagtig korrekt og smile som en retarderet foran kameraet. Lad mig dog smile, som det passer mig! Pointen er vel, at man skal ligne sig selv mest muligt, og jeg ligner i hvert fald ikke mig selv på de billeder, jeg har fået taget.

Men ja, jeg har da fået et par, som kan bruges, så nu skal min mor bare hjælpe mig med at vælge det bedste, og så er det hele overstået. Ja bortset fra at det så skal redigeres og printes ud og godkendes af min læge, når jeg skal derop på onsdag for at bevise, at jeg er egnet til at køre bil.

Lad os håbe, at det lykkes

3 Kommentarer

Puha, jeg har da lige misset bloggen et par dage der er bare lidt sket en del siden tirsdag, så jeg har slet ikke haft tid og overskud. Men nu er jeg tilbage, og desuden kan jeg bruge det at skrive blog som undskyldning for at lave mine lektier. Totalt win-win-situation

Onsdag: Var jeg med mor i byen efter skole, da der er Århus Festuge. Vi skulle lige ind og se, hvordan de har arrangeret alt muligt rundt omkring på pladserne i Århus, og så var det desuden en hyggetur. Vi fik også lige kigget hurtigt i et par butikker, men jeg fik nu ikke købt andet end et par nylonstrømper til gymnasiefesten om fredagen.

Torsdag: Tog jeg syg hjem fra skole. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var, men jeg var tung i hovedet, havde kvalme og var svimmel, når jeg stod op. Jeg kunne slet ikke holde ud at sidde og have undervisning, så jeg tog hjem og hoppede i seng. Efter nogle timers søvn havde jeg det en del bedre, men det var stadig ubehageligt at stå på, så jeg blev i min seng resten af dagen.

Fredag: Tog jeg i skole, selvom jeg stadig var et lidt tung i hovedet. Tog vist mest af sted for at bevise over for mig selv, at jeg var rask, så jeg kunne komme til gymfest om aftenen. Og selvom jeg nogle gange hang lidt, når undervisningen ikke lige kunne aflede min opmærksomhed fra mit dunkende hoved, så gik det fint, og det forsvandt helt senere på dagen.
Der var forfest ved Clara fra min klasse for pigerne, og vi havde det super hyggeligt. Jeg valgte ikke at drikke noget. For det første fordi jeg ikke bryder mig om det, når jeg er lidt syg/dårlig, og for det andet fordi jeg var i min meget stramme sorte kjole, så jeg skulle ikke lige have sådan en oppustet alkohol-mave
Festen var rigtig fed. Var på dansegulvet stortset hele tiden. Kan ikke huske, at jeg nogensinde har danset så længe i træk. Det var max varmt, så sveden drev simpelthen af os til sidst, og mine stiletter var bare ved at slå mine fødder ihjel, men jeg var ligeglad. Kæft jeg elsker at danse og vi fik rigtig vist de nye 1.g'ere, hvordan man gør

I dag: Har jeg jo så heldigvis ikke tømmermænd, men jeg er lidt smadret - især i fødderne. Har brugt det meste af morgenen på at rydde op i nogle filer på min computer, og nu har jeg så lidt sat noget musik på, så jeg tror, jeg vil få et par sweatpans på, og danse noget mere. Jeg skider på vablerne under mine fødder. Jeg kan ikke stå stille!
Burde måske også øve lidt klaver...

2 Kommentarer

Min veninde Ann Sofie havde fortalt mig om et sted, hvor de havde festkjoler på tilbud. Egentlig ville vi derned for at se, om de havde nogle korte kjoler, som man kunne bruge til gymnasiefester osv, men vi endte lidt med at prøve nogle andre:



Jeg var simpelthen ved at græde, da jeg kom i den store blå. Den sad perfekt, og så var den bare så kæmpestor og prinsesse-agtig, som jeg altid har drømt om. Jeg var klar til at blive i prøverummet i timer for bare at se på mig selv i spejlet og løfte op i de mange lag tyld

Det vildeste var, at kjolen, som før havde kostet 2050,- nu kun kostede 200,- Den var sat ned, fordi det var den eneste af den slags tilbage, og den kunne ikke blive solgt. Jeg var SÅ tæt på at købe den, men min veninde hjalp mig med at få lidt fornuft i hovedet: 200kr er ikke mange penge for så flot en kjole, men det er mange penge, når man ved, at man aldrig får den brugt. Der er 2 år til, at jeg skal danse lanciers på gymnasiet, og til den tid vil jeg sikkert ikke komme i en lyseblå Askepot-kjole. Og hvornår skal jeg ellers bruge sådan en kjole?
Nej, jeg endte med at hænge den tilbage på plads, men det stikker stadig i hjertet. Også den guld, jeg har på i øverste højre hjørne var helt fantastisk, men den kostede til gengæld 1000,- så den var lettere at hænge tilbage.

Da vi kom ud af butikken (uden at bruge penge), var der en halv time til at bussen kørte, så vi måtte finde på et eller andet. På den anden side af vejen fik jeg så øje på en genbrugsbutik. Jeg elsker at finde tøj sådanne steder, fordi man ved, at der ikke er andre, der også har det Så der smuttede vi ind, og se hvad jeg fandt:



Den kostede 65,- og den kan bruges, når man inviteres til lidt mere formelle fester (min veninde Ann Sofie holder f.eks. sådan en som sin 18-års), så det var smartere at bruge penge på. Og så fik jeg alligevel en kjole

6 Kommentarer

Jeg har for nyligt sagt til min mor, at jeg ikke har nogle bukser. Billedet ovenfor modbeviser vist lidt det argument. Så i stedet vil jeg sige, at jeg for blot en halv time siden ikke følte, at jeg havde nogle bukser. Jeg har et par, som jeg har brugt lidt for meget, fordi jeg simpelthen ikke har følt, at jeg har nogle andre, der kan bruges. Af samme grund bestemte jeg mig i dag for at prøve alle bukserne i mit skab.
Her ser I så resultatet af prøvningen

Det viser sig, at jeg har 5 par bukser, som jeg faktisk godt kan bruges. Det skal dog siges, at de blå er et par stumpebukser, så de kan ikke rigtig bruges mere end 3 måneder om året. 4 par bukser har jeg i hvert fald.
Derudover kommer dem med spørgsmåltegnene. Det er nogle, som ikke er helt gode, men som jeg alligevel ikke vil smide ud. Måske kommer jeg alligevel til at mangle en dag, eller måske kommer deres farve igen på mode en dag.

Der var faktisk kun 2 par, som jeg med sikkerhed kan smide ud. Det ene par var endda pænt, men desværre bare for små. Det andet par er simpelthen blevet for slidt i vask

Alligevel vil jeg lidt godt ind og have nogle nye bukser. Bare ét par Er lidt varm på den armygrønne farve, der er kommet frem. Aner virkelig ikke om det klæder mig, men vil gerne ind og prøve det. Og jeg vil da heller ikke sige, at jeg har så mange bukser, at jeg ikke må få et nyt par. Vel...?

3 Kommentarer