Cliffhangere

Kender du det, når du læser en roman og så bare langsomt får mindre og mindre lyst til at læse? Der er ligesom ikke noget, der giver dig lyst til at vende tilbage, fordi spændingen bare går ud af historien. Når du nu selv skriver en historie, så vil du naturligvis gerne undgå, at dette sker, når folk læser din bog – og det kan du. Svaret hedder cliffhangere.

En cliffhanger er noget spændende, som man ikke får svaret på – en åben slutning. Det er kendt fra Tv-serier, hvor hvert afsnit slutter spændende, for at man også næste lørdag vil sætte sig ned foran fjernsynet. En slutning kan f.eks. være en mand, der hænger ud over en klippe (deraf cliffhanger) lige inden afsnittet slutter, og vi bliver simpelthen nødt til at se med næste uge, fordi vi vil vide, om han overlever.

På samme måde kan du bygge dine kapitler op. En cliffhanger skal ikke nødvendigvis ligge i slutningen af dit kapitel, men vil oftest gøre det. Det allerbedste er, hvis din læser hele dagen går og tænker “Åh, lad det blive aften, så jeg kan komme hjem og finde ud af, hvad der sker i næste kapitel”. Og hvis du er god til at lave cliffhangere, så er det sådan, dit læser vil have det. Man skal dog passe på med at lave cliffhangere i slutningen af alle sine kapitler, da det efterhånden kan få læseren til kun at glæde sig til kapitlets sidste sætning og ikke nyde hele kapitlet – og det er jo ikke meningen. Så brug cliffhangerne med omhu, og når det virker passende.

 

De forskellige slags cliffhangere

Der findes forskellige cliffhangere. Alle kapitlerne behøver ikke ende med, at nogen hænger ud over en klippe, eller har et sværd stukket op under næsen – faktisk kan det give en urealistisk virkning, hvis alle dine kapitler ender på den måde. Du skal derfor blande dine cliffhanger, så du også bruger nogle, der er baseret på følelser eller beslutninger. Det er også en cliffhanger, hvis din hovedperson som det sidste i et kapitel tænker “Jeg gør det!”, for så får din læser lyst til at læse videre for at finde ud af, hvilke konsekvenser, der kommer ud af den beslutning.

De følelsmæssige cliffhangere bygger gerne på en hård følelse – altså en, der rammer med et slag, hvis man kan sige det sådan. F.eks. en person, der får et chok og stivner af forskrækkelse; en person, der får at vide, at bedstemoderen er død, og bliver lammet af sorg; eller en person, der vinder i lotto og bliver ovenud lykkelig. Alle disse følelser driver til en videre handling, og derfor får din læser lyst til at vide, hvad der udløste chokket, hvordan bedstemoderen døde, eller hvad pengene fra lotto skal bruges til.

Der findes også falske cliffhangere. Det er der, hvor læseren tror, at der skal ske noget spændende, men så gør der det i virkeligheden ikke. Som f.eks. en person, der er alene ude i skoven og høre nogle komme gående imod sig i mørket. Man forestiller sig de værste uhyrer, men så viser det sig måske bare at være en fredelig hund.
Falske cliffhangere kan være fine, så længe de ikke bruges i overflod. For mange falske cliffhangere kan nemlig give din læser en gentagende fornemmelse af at blive skuffet, og så kan man også ende med at lægge bogen fra sig.

Cliffhangere er, som med så meget andet, noget man bliver god til ved at øve sig. Så bare se at komme igang :)

1 kommentar til “Cliffhangere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *