Berettermodellen

Du kender den sikkert fra skolen. Den gode gamle berettermodel, som man bruger til at analysere tekster med. Men berettermodellen kan også bruges, når man laver en tekst, eller endnu bedre inden man laver en tekst.

Berettermodellen er en standardopskrift på, hvordan historier opbygges, og det er blevet mere og mere moderne at bryde med denne opskrift. Men hvis man skal bryde med en regel, så er det en god idé at kende reglen først, og derfor vil vi nu lige gennemgå berettermodellen.

Anslag: Historiens start. Anslaget skal fange læseren, så denne får lyst til at læse videre.

Præsentation: Så skal der fortælles om personerne i historien samt tid, sted osv osv. Læseren skal sættes ind i, hvad det er, vi har med at gøre.

Uddybning: Selve historien, men nu er vi igang, og vi skal også have præsenteret historiens konflikt. Hvad er det, denne historie skal løse? Hvad er det, hovedpersonen skal ud for?

P.O.N.R: Vendepunktet, hvor det går op for både hovedpersonen og læseren, hvorfor vi er nødt til at fortsætte. Et Point of no Return er punktet, hvor hovedpersonen ikke længere bare kan lade problemet ligge. Puntet hvor vi er blevet for indvolveret til bare at glemme det hele.

Konfliktoptrapning: Ordet siger næsten sig selv. Her optrappes konflikten, og historien spidser til.

Klimax: Historiens mest spændende punkt. Afgørelsen! Nu skal problemet løses. Klimax er f.eks. gerne kampen mod den gode og den onde, der afgører den krig, der har været problemet gennem hele historien.

Udtoning: Problemet er løst, og vi skal nu bare runde historien af.

Nu har vi så gennemgået berettermodellen. Som sagt er det standardmodellen for, hvordan man bygger en historie op (hvordan man laver et plot), men det betyder ikke, at man ikke må bryde den. F.eks. er der ingen, der siger, at din historie skal starte med en lang præsentation. Mange forfattere vælger i dag at starte direkte ind i spændingen (det såkaldte ‘In medias res’), fordi det ofte fanger læseren bedre. Også slutningen kan du vælge at ændre på. Du behøver ikke lave en lang afrunding og afslutte med ‘Og de levede lykkeligt…’ Nogle gange virker det bedst, hvis man laver en pludselig og brat slutning.

Husk! Det er din historie, og du kan i princippet gøre, hvad du vil (:

Modellerne er kun til hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *