Den Sommer

Det var den sommer. Eksamenstiden var slut, og de vilde studenterfester var blevet afløst af de mere stille drukaftener langs fjorden, hvor de altid havde mødtes til hygge om sommeren. Mange var på ferie eller bundet til det usle feriejob, der skulle spare sammen til enten sabbatår eller studie, men i aften var det lykkedes dem at samle en stor flok fra årgangen, der nød den varme sommerluft langs bredden, mens øllene forsvandt i hobetal. Han havde fundet plads på en af de gamle bænke sammen med de andre drenge, og de sad og så ud over vandet, mens de lo over ting, der absolut kun var morsomme, fordi de havde alkohol i kroppen. Det var en dejlig aften, og på badebroen og langs vandkanten løb pigerne rundt i bikini og viste sig frem, mens de sendte skjulte blikke mod den store klump af drenge, der havde taget opstilling på sidelinjen. Et par af de udadvendte sportsdrenge fra parallelklassen havde kastet sig ud i legen med at jagte pigerne rundt i sandet, og der blev højlydt hvinet ”nej, lad være!” i høje pigetoner, hvilket alle vidste egentlig betød ”vi elsker, at I giver os opmærksomhed.”
Det var ikke kun piger fra deres eget gymnasium. Gymnasiet i den anden ende af byen havde også opdaget den eftertragtede opholdtplads ved fjorden, og i aften var de mødt talstærkt op for at være med i festen. Det gjorde det kun endnu mere interessant at betragte hønsene dernede, når der var nye iblandt udvalget. De gamle piger havde han set på i tre år nu, og han havde efterhånden set sig mæt på de enkelte kønne piger, han syntes, der fandtes på årgangen. Det var langt mere spændende med de nye, der alle sammen virkede kønnere, fordi de endnu ikke var blevet ødelagt af en dårlig personlighed eller et forkert rygte om lidt for billige tendenser.
Han havde holdt øje med hende i et stykke tid nu. Hun var i lyseblå bikinitrusser og havde en løs hvid t-shirt trukket over overkroppen, hvilket han nød, for det overlod lidt til fantasien. Hendes ben var lange og sommerbrune, og hun havde sit lyse hår samlet i en fletning, der hang langt ned ad ryggen. Munden var den, der havde fanget hans opmærksomhed i første omgang. Den var lille, men læberne var fyldige og lyserøde, og når hun løb rundt i sandet for at ”undgå” tilnærmelserne fra sportsdrengene, fik hun dem til at trutte fremad – nærmest som om hun koncentrerede sig. Det fascinerede ham, og gav ham lyst til at studere hendes ansigt med de sommerrøde kinder og et par små, men runde blå øjne. Hun var bestemt køn, og han havde lyst til at snakke med hende.
”Behagelig udsigt, hva?” sagde Frederik ved hans side. Han løftede sin øldåse, og de slog dem let imod hinanden i en skål.
”Den er ikke dårlig,” måtte han indrømme, og de smilede lidt fjoget til hinanden velvidende om, hvad de begge to havde i tankerne.
”Man skulle være doven for at sige nej til hende i den røde,” sagde Frederik og pegede mod en mørkhåret pige i en rød bikini. Hun havde en meget mørk sommerkulør og bar en anelse for meget makeup til, at de virkede naturligt.
”Der har været mange før dig,” sagde han og gjorde ham opmærksom på den udstråling hun havde, hver gang de jagtende drenge var i nærheden af hende. ”Du kan se det i hendes attitude. Hun er alt for nem.”
”Til en engangsfornøjelse gør det mig ingenting.” De lo lidt fjoget igen. Varme sommeraftener, kølige øl og lumre tanker. Det blev ikke bedre.
”Hende i de lyseblå bikinitrusser,” sagde han. ”Hun er køn.” Frederik måtte søge med øjnene i mængden et stykke tid, før han fik øje på hende.
”Pæne ben,” nikkede han. ”Sensuelle læber. Jeg kan følge din tankegang.” Han blinkede.
”Min tankegang er ikke i nærheden af at være så beskidt som din.”
”Nej, du har altid været helt uskyldig.”
De lo igen. Så drak de endnu en slurk af deres øl og betragtede udsigten et stykke tid i tavshed.
”Hvorfor går du ikke ned og taler med hende?” spurgte Frederik så. ”Hun er med i legen dernede, selvom drengene er blevet temmelig – skal vi bare sige påtrængende – så hun er formegentlig single. Desuden er hun småfuld, og en aften som i aften må enhver singletøs da drømme om en lille sommerromance.”
Han trak på skulderne. Han var altid mere tilbageholdene til rolige fester som denne. I byen var det lettere med den høje musik og alle de blinkene lys, der gjorde folk forvirrede, så hvor man let kunne forsvinde i mængden i tilfælde af en afvisning. Herude i det fri var alting mere åbenlyst og ærligt, og det kunne blive en akavet affære, hvis hun ikke var interesseret.
”Det kan da også være, at jeg gør,” sagde han. ”Om lidt…”
Frederik fnøs.
”Den replik kender jeg sgu godt, Jacob,” sagde han. ”’Om lidt’ betyder, at du aldrig får det gjort. Tag dig nu sammen.”
”Tag dig selv sammen. Ville du ikke have hende i den røde?”
De betragtede deres udvalgte for en stund, mens de sidste mundfulde af de efterhånden lunke øl gled ned. Pigen i den røde bikini havde lagt sig i vandkanten sammen med et par af sine veninder, hvor de forsøgte at gøre sig til for de mandlige tilskuere. Pigen med fletningen og de kønne læber var trukket længere op på græsarealet, hvor hun spillede bold med en rødhåret veninde.
”Fint,” sagde Frederik, ”lad os lave et væddemål. Jeg vædder, at jeg kan knalde hende den røde i aften, og du vædder, at du kan knalde hende med læberne. Er det en aftale?”
Han trak lidt på den med et eftertænksomt smil. Det var sgu egentligt et åndssvagt væddemål, men han kunne godt lide forestillingen om at tage pigen med sig til et mere ubefolket område.
”Tja…” sagde han.
”Kom nu, Jacob, lev lidt!” sagde Frederik og gav ham en albue i siden. ”Jeg hjælper dig med at få fat i din blondie, hvis du virkelig har brug for en wingman. Kom nu.”
Han trak en sidste gang lidt opgivende på skulderne, men kunne ikke komme med flere indvendinger. Sommeraftener som denne vidste man sgu aldrig, hvornår man oplevede igen.
”Fint nok, så gør vi det.”
”Fedt man!” De high-five’ede på den. ”Lad os gå hen og blive en del af den fodboldkamp så.”
De satte de tomme øldåser fra sig, og han mærkede til sin tilfredshed, hvordan alkoholen gjorde sin effekt i kroppen, da han først kom op og stå og skulle til at bekymre sig om balance. Han følte en sjælden selvsikkerhed, da han nærmede sig pigerne med Frederik gående kun få skridt fra sig som en hjælpende hånd. Sådan et syn af letpåklædte piger på en sommeraften langs vandet var noget, der gik direkte i blodet.
Frederik tog det første initiativ og stjal bolden fra den rødhårede veninde, da den blev spillet imod hende. Pigerne var heldigvis med på at få selskab og hvinede begejstret, da begge drenge gav sig til at jagte rundt efter bolden sammen med dem. Det lykkedes ham hurtigt at få skabt den første fysiske kontakt med pigen, da han forsøgte at stjæle bolden fra hende og lagde armene omkring hende for at holde hende fast i en temmelig unfair tackling. Hun havde ikke noget imod det, men legede med og lo med en køn og piget latter, der fik blodet til at pumpe ekstra hurtigt i hans krop.
”Det er snyd at holde mig fast,” lo hun og så op på ham, så han oplevede at få hendes læber tæt på sit ansigt. De delte sig i et smil, der var svært at stå for.
”Du kan da bare gøre det samme,” sagde han, i det han fik fat i bolden og drilsk legede med den foran hendes fødder. Hun havde bestemt ikke noget talent for fodbold, men han syntes kun, det var sødt, når hun ubehjælpsomt sparkede ud efter bolden. Først da hun tog fat omkring hans arme for at holde ham i ro, sparkede han bolden videre til Frederik, der blærede sig med tricks fra hans ugentlige fodboldtræning.
”Er I fra katedralskolen?” spurgte hun, da bolden ikke længere var der til at tage opmærksomheden.
”Nej, statsgymnasiet,” sagde han. ”Katedralskolen er for stræberne.”
Hun lo igen.
”Sådan siger vi også nede hos os,” sagde hun og hentydede naturligvis til gymnasiet i udkanten af byen, som hun havde gået på. ”Holder I tit fester her?”
”Ja, altid om sommeren,” sagde han.
”Hvad hedder du?”
”Jacob. Dig?”
”Julie.”
Bolden blev spillet tilbage, men han sparkede den hurtigt væk efter en enkelt dribling. Han havde hendes opmærksomhed nu.
”Var I også inde og bade i springvandet på jeres studenterkørsel?” spurgte hun.
”Ja selvfølgelig. Vi fyldte sæbe i vandet.”
”En dreng fra vores klasse fik et glasskår op igennem foden. Han endte på skadestuen.”
”Dårlig dag at gå glip af,” sagde han.
De begyndte at gå længere op på græsset som efter fælles aftale. Frederik spillede stadig bold med veninden, som han lod til at have valgt over pigen i den røde bikini.
Hun satte sig på et tæppe, der lå på jorden og gjorde tegn til, at han måtte sætte sig ved siden af.
”Vil du have en øl?”
”Ja tak.”
Hun rakte ham den. Den var lunken, men det gjorde ingenting.
”Var I oppe i mange eksamener?” spurgte hun så. Piger snakkede altid om skolen. De havde ikke andet på hjernen.
”Jeg var oppe i otte,” sagde han. ”Vi havde biologi i 1.g og samfundsfag i 2.g, så dem slap vi for.”
”Jeg var oppe i ni,” sagde hun. ”Men heldigvis havde jeg fire skriftlige.”
”Fik du en god karakter i huen?”
”Et 10-tal. Hvad med dig?”
”Kun et 4-tal, men jeg var også oppe i spansk til sidst.” Han kunne godt lide, at hun havde fået 10. Det viste, at hun havde noget mellem ørene. Engang var man ligeglad med, om pigerne var dumme, men nu betød det noget, at de var til at snakke med. Han var jo ikke seksten længere.
”Jeg havde tysk,” sagde hun. ”Men jeg ville hellere have haft spansk. Det lyder flot, når de taler det. Skål.” Hun løftede sin øl op, og de skålede sammen, inden de drak. Hun kiggede på ham over kanten af dåsen, men hun sank, og han følte, at de gik godt. Det hjalp, at hun var fuld, men hun var heller ikke så stiv, at hun var trættende at snakke med.
Han spurgte ind til hendes gymnasium, og de begyndte at snakke de obligatoriske emner igennem: skolens beliggenhed, lærerne, de obligatoriske valgfag og de bestemte typer personligheder, som alle klasser har. Hun pegede rundt på folk fra sin klasse, mens hun fortalte. Nogle enkelte havde stadig studenterhuerne på, og de virkede malplacerede blandt alle de andre, der for længst havde accepteret, at studenterdagene var forbi, og de første dage af det nye voksenliv var begyndt. Bagefter fortalte han hende om nogle af drengene i sin klasse og skyndte sig at finde på en masse sjove historier om Frederik, som hun kunne grine af. De var langt fra sande, men en wingman lod sig gerne ydmyge en anelse for sin kammerats skyld.
”Tissede han virkelig op ad domkirken?” lo hun, mens de betragtede Frederik, der havde kastet sig ud i at danse for at imponere sit fruentimmer.
”Jep, og vi måtte løbe hurtigt, da politiet først fik øje på ham.” Hun lo endnu højere, da han lavede en kopi af Frederiks ansigtsudtryk, da de var blevet opdaget. I virkeligheden havde Frederik tisset ind i en busk ved siden af teatret, men når man fortalte historien rigtigt, var den ikke lige så sjov.
”Vi burde gå en tur,” sagde hun endelig, og han lod som om, at han ikke vidste, hvad det betød, når en pige kom med sådan et forslag. Selvfølgelig kunne man være uheldig at få fat i typen, der bare ville holde lidt i hånden og så tilbage og fortælle veninderne om deres romantiske aften, men andre gange var man mere heldig. Et eller andet ved denne pige fik dog hans hjerne til at tænke på andet, end hvad der gemte sig under den hvide T-shirt. Han kunne lide at lytte til hende, når hun snakkede. Hun virkede klog.
De begyndte at gå hen langs vandet, mens hun fortalte videre om den studietur, hendes klasse havde været på til Skotland. Han snakkede med om sin egen klasses tur til Berlin, og det føltes naturligt at snakke med hende, som om de havde kendt hinanden i længere tid. Først da de nåede den lille skov før parcelhuskvarterene og var kommet ind mellem træerne, tog han det næste skridt og rakte ud efter hendes hånd. Hun flettede sine fingre ind mellem hans uden indvendinger, og de fortsatte deres snak, som om de altid havde været vant til at gå med hinanden i hånden.
”Vi havde alle sammen så mange tømmermænd, da vi sad i lufthavnen og skulle hjem, og der var tre af drengene, der brækkede sig på flyet,” fortalte hun igennem en strøm af latter, og han lo sammen med hende over hendes historie. Han fortalte, at han selv havde brækket sig på pladsen foran Risbygningen i Berlin, da de havde tumlet rundt den sidste aften. En vagt havde råbt et eller andet efter ham på tysk, da han skyndte sig væk bagefter.
”Men det forstod jeg selvfølgelig ikke, eftersom jeg har haft spansk,” sagde han, og hun lo igen, inden hun tog initiativ til at lægge sin arm omkring livet på ham, så de kunne gå tættere. Han lagde armen omkring hendes skuldre og mærkede, at han kunne lide at holde om hende. Det var ikke bare en del af optakten.
De gik tilbage til at snakke om mærkelige mennesker i deres klasser og måtte naturligvis forbi klassens sorte får, som man altid kunne få lang tid til at gå med at grine ad. I hans klasse var det en dreng, der ikke kunne forstå, at skaterstilen gik af mode for ti år siden, og i hendes klasse var det en pige, der gik mere op i sladder om kongehuset end i sit eget sociale liv. Endelig kunne de gå fra at tale grimt om andre til at tale pænt om hinanden, og det kom naturligt, da han kunne sige, at hun i hvert fald måtte være den pæneste pige i sin klasse. Hun undveg selvfølgelig komplimentet og benægtede at hun skulle være køn, men det syntes han kun godt om, for hun skulle heller ikke være for selvglad. Hun lavede en svag hentydning til hans overarme, som han nød, eftersom han havde brugt de sidste par uger på at træne dem – netop fordi T-shirtsæsonen for alvor var kommet i gang. Og endelig kunne han med en let bevægelse dreje hende ind foran sig og sende hende sit mest charmerende smil, mens han med et blødt skub fik hende til at stå med ryggen mod en træstamme, så hun ikke længere kunne bakke.
”Du er sød,” sagde han så og sænkede sin stemme til en hvisken, så det blev mere intimt.
”Du er også sød,” hviskede hun tilbage, og så mødtes deres læber endelig. Han lagde sin ene arm omkring livet på hende og støttede sig til træet med den anden, mens kysset blev mere heftigt. Hun plantede sin ene hånd på hans ryg og den anden i hans hår, som hun lod køre mellem fingrene. Hendes åndedræt blev mere energisk, og de rykkede kroppene tættere sammen, men selvom blodet i hans krop var begyndt at pumpe, og den mest primitive del af hans hjerne var begyndt at indstille sig på dyb tilfredsstillelse, var der noget i ham, der holdt ham tilbage. Denne her pige var virkelig sød, og han havde nydt at bruge den sidste time på at snakke med hende. Det havde ikke bare været den nødvendige indledning til det, han egentlig ville – det havde været rart, og han havde lyst til at snakke mere med hende. Hun var også allerede begyndt at holde mere igen med kysset, hvilket betød, at hun ikke nødvendigvis var villig til at gå hele vejen med ham. Hun vidste, hvor grænsen gik, og det fik ham til at respektere hende.
De kyssede længe endnu, men han prøvede ikke at nærme sig igen. Måske det kunne blive til mere end en engangsforestilling, det her. Måske de faktisk kunne ses. Det var længe siden, han havde haft det sådan med en pige.
Da de efter endnu et stykke tid stoppede med at kysse, lagde han panden imod hendes og så hende ind i øjnene.
”Du er sød,” sagde han igen, og han mente det virkelig.
”Jeg tror godt, jeg kan lide dig,” sagde hun.
”Vi burde ses,” sagde han.

Det var tre dage siden, hun havde mødt ham, og de havde sms’et sammen konstant lige siden. Normalt ville hun vente mindst et døgn, før hun svarede på en sms fra en fyr, hun havde mødt til en fest, men denne her gang var der noget anderledes. Hun kunne lide ham – sådan rigtig lide ham – og det var længe siden, hun havde haft det sådan. Han havde ikke virket som en dreng, der kun havde én ting på hjernen, men han havde faktisk snakket med hende og lyttet til hende, og han havde ikke forsøgt at lægge op til mere, da de kyssede. Måske var han faktisk en af de ordentlige fyre, som man ellers altid sagde ikke var mulige at møde til en fest.
Hun havde været fuld, og alkoholen havde hjulpet, for normalt gik hun ikke bare med en fremmed dreng efter en kortere snak. Men ham her havde hun haft lyst til at være alene med, og ikke blot fordi hun havde haft lyst til at kysse, men også fordi hun på den måde kunne finde ud af, om de virkelig havde noget at snakke om – og det havde de haft.
Han skrev søde beskeder til hende, og hun fik et lille sug i maven, hver gang mobilen vibrerede i hendes lomme. De havde skrevet om alt mellem himmel og jord, og han virkede oprigtigt interesseret, når han spurgte ind til ting. Hun havde efterhånden hørt alt om hans familie og hans fritidsinteresser, og det sidste døgns tid havde de skrevet til hinanden om deres planer for fremtiden med sabbatår og studier. Han ville tage et år fri, hvor han først skulle arbejde og nok senere ud at rejse, mens hun selv havde fortalt ham om litteraturstudiet, som hun allerede havde søgt ind på. Hun ville direkte videre.
I aften skulle de ses igen, og hun havde – til sin egen irritation – brugt over en time på at vælge tøj. Valget var til sidst faldet på en sød, men ikke alt for kort sommerkjole, som hun håbede ville understrege hendes feminine udseende. Hun havde ikke lagt nogen betydelig makeup, men holdt det simpelt, så det ikke virkede som en direkte date, de skulle på. Han havde trods alt bare skrevet, om de ikke skulle gå en tur ved vandet. Det var ikke en fin restaurant.
Hun kunne godt lide den simple dateidé med en gåtur. Især fordi de havde været så gode til at snakke sammen. Hun var nervøs, men det hjalp at tænke på, hvor naturligt det havde været at snakke med ham sidste gang. Det havde føltes som om, de havde kendt hinanden længe.
Hun ventede med at gå, til hun var sikker på, at hun ville komme fem minutter for sent. Sådan gjorde piger. Det var pinligt at komme før ham. Egentlig havde hun ikke meget erfaring med at gå på dates, men hun følte det rigtigt på den måde, og hun blev også glad, da hun så, at han allerede stod og ventede ved det lukkede ishus, da hun nåede frem. Han var i cowboyshorts og en gråhvid T-shirt, som klædte ham uhyggeligt godt. Det var næsten som om, han var blevet pænere, siden hun så ham sidst, men det undrede hende ikke med alle de søde sms’er, han havde sendt hende. En god personlighed gjorde altid drenge pænere.
Han så op, da hun kom nærmere, og smilede. Det var det samme charmerende smil, som han havde sendt hende den aften i skoven, og det fik sommerfuglene til at lette i maven. Da hun så, hvordan han betragtede hende, kunne hun ikke lade være med at genoverveje sommerkjolen. Måske jeans alligevel havde været bedre. Og hvorfor havde hun ladet håret hænge løst? Det havde helt sikkert været bedre med fletningen. Skulle hun egentlig give ham et kram, når hun nåede helt hen til ham?
”Hej,” sagde han, da hun endelig nåede helt frem til ishuset.
”Hej,” sagde hun. Heldigvis tog han initiativ til krammet. Hans hår duftede af voks.
”Jeg ville egentlig have købt os en is, men…” Han slog ud med armene mod de mørke vinduer.
”De lukker vist klokken atten,” sagde hun. De begyndte at gå. Hun ville gerne holde ham i hånden, men hun var dårlig til at tage det første skridt. Sidste gang havde det været lettere, men der havde hun også været fuld.
”Jeg kiggede på den hjemmeside, du anbefalede mig.” Han startede en samtale. ”Det så faktisk ikke så tosset ud.”
”Min bror rejste i hvert fald med det firma,” sagde hun. ”Han var glad for det.
”Hvor var han henne?”
”Vietnam.”
De var nået ned til sandet, og hun tog sine sko af og gik med dem i hånden. Sandet kildede mellem tæerne.
”Jeg tror gerne, jeg vil til Thailand eller New Zealand,” sagde han. De gik ned langs vandkanten. ”Thailand skulle have en flot og anderledes kultur, og i New Zealand er der mulighed for en masse ekstremsport. Måske tager jeg en kombineret tur til de to steder.”
”Hvad går ekstremsport ud på?” spurgte hun. Hun begyndte endelig at kunne mærke letheden ved at snakke med ham igen.
”Bungijump, riverrafting, skydiving og sådan,” sagde han. ”Jeg tror, man er ved at dø af skræk, lige inden man skal springe ud fra et fly, men når man så først hænger i luften, så tror jeg, det er fedt.”
”Så føler man, man lever,” sagde hun.
”Lige præcis.” Han smilede varmt til hende, fordi hun forstod ham. Egentlig var hun ikke til tanken om ekstremsport, men hun forstod godt, hvorfor især mange drenge fandt det fedt. Hun selv fik et stort nok sus ud af at prøve den store rutjebane i tivoli. Mere behøvede hun ikke.
”Hvis jeg skulle ud og rejse,” sagde hun, ”så ville jeg gerne se elefanter.”
”Det kan man i Thailand. Jeg mener, man skal på elefanttrekking på den tur, jeg har kigget på.”
”Det ville være en fed oplevelse.”
”Hvorfor tager du så ikke ud at rejse?”
”Jeg vil gerne ind og studere. Jeg glæder mig til det.” Hun kunne mærke, at han ikke helt forstod hendes lyst til skolen, men det gjorde ingenting. De fleste forstod ikke, at hun ikke havde brug for et sabbatår.
”Det er vel også spændende at komme i gang med at studere,” sagde han. ”Så skal du vel også flytte hjemmefra og sådan?”
”Jeg har allerede kigget på lejligheder,” sagde hun. ”Men det kommer selvfølgelig an på, om jeg bliver optaget, og hvor jeg i bliver optaget.”
”Har du søgt ind flere steder?”
”Ja, jeg overvejer stadig.”
Vandet føltes lunt på hendes fødder. Det varme sommervejr havde varet i over to uger nu, og i aften var det særligt lummert. Et par tunge, sorte skyer på himlen varslede om torden. Det skulle ikke undre hende, om de fik regn.
De snakkede videre om studielivet og sabbatår, og snart havde hun glemt sin nervøsitet og snakkede åbent og fra hjertet. De lo af hinandens historier, og de spurgte ind til ting, når den anden fortalte. Det var nemt at snakke sammen, og de behøvede slet ikke alkoholen denne gang. Selv uden den følte hun sig en smule beruset. Det måtte være varmen.
Da de havde gået lidt længere, kom en hund løbende imod dem. Det var en stor schæfer, og han lod til at kende den.
”Det er min ven Frederiks hund,” sagde han. ”Den løber altid ud af deres have.” Hunden var legesyg, og han jagtede den rundt i sandet i et stykke tid, men hun så på og lo af dem. Bagefter kastede han en pind ud i vandet, og de betragtede hunden, mens den kastede sig ud i bølgerne for at fange den. Da den kom løbende tilbage på stranden med pinden i munden, rystede den sig, så det stod med saltvand ud over dem begge to. De lo højt, og han tog pinden fra hunden og sagde, ”god dreng.” Den fulgte efter dem, da de begyndte at gå videre.
”Vi må hellere følge ham hjem,” sagde han. ”Ellers skal Frederik bruge aftenen på at lede efter ham.”
”Bor de ned til stranden?”
”Ja, de har have lige ned til strandkanten.”
De behøvede ikke gå ret længe for at nå et stort, gult hus, hvis have gik helt ned til sandet. En mørkhåret kvinde gik inde på græsplænen og var ved at tage vasketøj ned fra stativet.
”Hej Charlotte,” kaldte han. Kvinden vendte sig og sendte et varmt smil.
”Hej Jacob, kommer du for at se Frederik?” spurgte hun.
”Nej, jeg fandt Rex på stranden.” Hunden løb selv ind i haven og begyndte at hoppe op efter vasketøjet på snoren.
”Var han nu stukket af igen? Tak Jacob, det var pænt af dig.”
”Selv tak. Hils Frederik.”
De gik tilbage til stranden og begyndte at gå tilbage fra hvor, de var kommet.
”Er han din bedste ven?” spurgte hun.
”En af dem i hvert fald.”
Skyerne havde samlet sig mere på himlen, og en fjern rumlen lød lidt efter. De stoppede op og så ud over vandet. Hun var bange for, at den truende regn skulle få ham til at stoppe daten tidligt. Hun havde ikke lyst til, at aftenen skulle få en ende. Hun havde mest af alt lyst til, at han snart ville kysse hende igen.
”Vil du med ud og bade?” spurgte han.
”Nu?” sagde hun forundret. Klokken var snart ti.
”Ja, vandet er varmt.”
Nu var hun glad for, at hun havde valgt at tage sommerkjolen på. Der var nemlig ikke andet end hendes bikinitop, der kunne bruges indenunder, og nu var det praktisk, at hun netop havde bikini på.
”Det kan vi godt,” sagde hun så, og han fik sit charmerende smil på igen, der ikke gjorde hende i tvivl om, at han kunne lide, hun skulle have tøjet af. Han viste sig selv at have taget badebukser på under shortsene.
”Er du klar?” spurgte han, da hun havde fået kjolen af, og han havde givet hende et tilfredst elevatorblik. Han rakte sin hånd frem imod hende. Hun tog den, og de løb sammen ud i vandet. Det sprøjtede op over dem, og hun hvinede, da han gav hende et skub, så hun væltede ned under bølgerne. Hun fik hovedet over vandet igen og var glad for, at hun havde valgt den vandfaste mascara.
”Er vandet ikke varmt?” spurgte han og svømmede hen til hende.
”Jo,” sagde hun. Det var begyndt at blæse en smule friskt, så vandet føltes lunt i forhold til luften. Han begyndte at sprøjte på hende, og hun sprøjtede tilbage. Hun nød at høre lyden af hans latter, hver gang hun fik skubbet vandet op i hans ansigt, og snart havde han lagt armene omkring hende og trak hende gennem vandet. Hun trak sig fri og prøvede at trække ham under vandet, men han var alt for stærk i forhold til hende, og det endte med, at han kastede op, så plaskede ned mellem bølgerne. Hun kom leende op over vandet igen.
”Du er ikke så stærk, hva?” drillede han. Hun forsøgte sig med at angribe ham igen, men resultatet blev det samme. Da hun endnu engang fik ansigtet over overfladen, måtte hun give ham ret.
”Okay, jeg giver op,” sagde hun. ”Jeg er ikke stærk nok til at få dig under.”
”Nej, det er du ikke,” lo han. ”Men du kan sagtens løfte mig, så længe jeg er under vandet.”
Hun kendte skam godt princippet med vægtløshed under vand, så da han kom hen til hende, løftede hun ham nemt op og ligge i sine arme. Hun fik ham til at hoppe et par gange op og ned i vandet, og slap ham så, så han endelig fik ansigtet under vand.
”Nå, så fik du også gjort gengæld,” sagde han, da han kom op igen. Vandet dryppede fra hans hår, og hun nød synet. Der havde altid været noget over drenge med vådt hår.
Hun svømmede hen til ham, og han løftede hende op på samme måde. Han kunne nemt løfte hende op over vandet også, og han snurrede rundt, så hun hvinede og klamrede sig til hans overkrop. Så dykkede han under overfladen med kroppen igen, og hun vendte sig i vandet og lagde benene omkring ham.
Og så kyssede han hende endelig og lagde armene omkring hende.

 

De havde været sammen hver dag i over to uger nu, og han kunne ikke huske, hvornår han sidst havde været så glad. Denne pige var virkelig noget specielt, og han kunne blive helt dårlig i de timer, de brugte hver for sig. Han havde allerede besøgt hende derhjemme flere gange, og forleden aften havde de sovet sammen for første gang, og han havde nydt at falde i søvn med hende i sine arme. Hun havde været smukkere end nogensinde, da de vågnede næste morgen, og hendes hår var uglet efter søvnen. Hun havde forsøgt at gemme sig under dynen, men han havde fortalt hende, hvor dejlig hun så ud, og han kunne være blevet ved med komplimenter i timevis.
De havde været sammen første gang den aften på stranden, hvor de badede, og det var begyndt at regne ned over dem, men det var lige meget, når de alligevel var i vandet. Det havde været dejligt, men endnu vigtigere havde det været romantisk – og han gik ellers aldrig op i romantik.
Nu lå hun på tæppet ved siden af ham ude i hans have, mens de tog sol og hørte musik på hans lille anlæg. Hun gik ikke meget op i, hvilket musik man burde høre, så han spillede noget af det, han godt kunne lide, for hende. Hun var faldet i søvn for et par minutter siden, og han betragtede hende, mens hun blundede i solen. Måske han skulle hente dem en is i fryseren, når hun vågnede.
Han sidste kæreste havde været tilbage i 1.g. Det var en pige fra parallelklassen, og han havde bestemt været glad for hende. De havde været sammen lidt over et år, men han slog op i starten af 2.g. Han følte ikke det samme for hende længere. Siden havde han kun haft noget løst med et par enkelte piger, og han havde ikke troet, at han skulle få lyst til at knytte sig til nogen igen. Men der var noget over Julie, som han ikke kunne forklare. Måske var det hendes blide væsen, måske var det deres gode snakke, eller måske var det hendes ansigt, som han kunne ligge og kigge på i evigheder, uden at finde en fejl. Han elskede de sensuelle læber, de lyserøde kinder og sommerfregnerne hen over næsen. Og han elskede de små totter babyhår ved hendes tindinger, som var for korte til at nå med i fletningen. Om morgenen ville hun stå foran spejlet og være rasende over, at det skulle stritte frem, men han syntes, det var noget af det mest betagende ved hende. Det fik hende til at virke så naturlig. Hun behøvede ikke gøre noget for at være smuk. Faktisk kunne han bedst lide hende helt uden makeup som nu, hvor de stort set var gået direkte fra sengen og ud i haven om morgenen uden at bruge tid på deres udseende. Men allermest elskede han hendes lange, sommerbrune ben, som havde fanget hans opmærksom den aften ved fjorden, og han var ligeglad med de små hår, der strittede frem, fordi hun ikke havde magtet at barbere dem i nogle dage. Hun behøvede ikke at være perfekt over for ham. Hun var bare perfekt. Lige som hun skulle være.
Hans forældre var på sommerferie i Paris. Han var blevet for gammel til at tage med dem på ferie og ville hellere have huset for sig selv derhjemme, så han kunne holde fester for vennerne. Han fandt dog ikke meget tid til fester nu, men nøjedes med at bruge tiden med Julie hver eneste dag. De blev aldrig trætte af hinanden. Forleden havde de kysset i over en halv time på bagsiden af hans forældres bil, da han havde hentet hende i byen.
”Hvad er klokken?” lød det pludselig fra hende. Han vidste ikke, hun var vågnet.
”Den er ved at være halv et.” Hun gryntede lidt. Hun halvsov tydeligvis stadigvæk.
”Jeg er sulten,” sagde hun så. Han strøg hende over håret, indtil hun vågnede helt og vendte ansigtet imod ham.
”Jeg tror slet ikke, der er noget mad i huset,” sagde han.
”Vi kan gå op og købe noget.”
”Hvad har du lyst til?”
Hun tænkte lidt.
”Koldskål.”
”Så lad os gå op i brugsen,” sagde han. Hun begyndte at rejse sig op. Han stod allerede.
”Jeg skal lige have noget tøj på,” sagde hun. ”Jeg kan ikke gå derop i bikini.”
”Det måtte du da ellers gerne.” Hun langede ud efter ham.
De gik ti minutter efter, og han holdt hende i hånden. Det var endnu en ting, han var begyndt at nyde. Engang syntes han bare, det gav svedige hænder, men han syntes om det nu. Han kunne lide at have fat i hende. Hun skulle altid gå der ved siden af ham.
”Det er alt for varmt i dag,” sukkede hun.
”Det er dejligt,” sagde han. ”Det er en god sommer i år.”
”Det er det,” sagde hun. ”Men ikke kun på grund af vejret.”
De smilede til hinanden.
Brugsens køleafdeling var et populært sted den dag. Folk brugte mindst tre gange så lang tid på at vælge grøntsager som normalt, mens de sukkede efter vejret under klimaanlægget. Han beklagede sig højlydt, da hun trak ham med ud derfra og hen i den anden ende, hvor koldskålen stod i køleskabene sammen med mælk og smør.
”Har du præferencer mellem Arla og Thise?” spurgte hun. Det morede ham næsten lidt, at hun troede, han gik op i mærker på mælkeprodukter.
”Du vælger bare,” sagde han. I det samme fik han øje på Frederik, der stod bøjet over fryseren med is lidt længere henne. ”Jeg kommer lige om lidt.”
Frederik havde enten meget svært ved at vælge imellem de forskellige slags is, eller også forsøgte han at få plads til sig selv nede i køleboksen. Han var helt rød i hovedet af varme.
”Hva’ satan,” sagde Frederik, da han fik øje på ham, ”det er sgu længe siden, jeg har hørt fra dig. Er du sammen med…” Han fik øje på Julie i den anden side af butikken. ”Ja, selvfølgelig.”
”Hej Frederik,” nøjedes han med at sige.
”Det er sgu en udmærket scoring, det der.” Frederik gav hende elevatorblikket, da hun kom nærmere. ”Du vandt da vist vores…”
”Ti stille,” hvæsede han, inden Julie nåede inden for hørevidde.
”Hej Frederik,” sagde hun, og Frederik fik et venligt smil på. ”Er du også oppe og handle?”
”Det er ikke rigtig til at holde ud at være andre steder i dag,” svarede han. ”Og så skal jeg købe nogle øl til i aften. Kommer I?”
”Hvad sker der i aften?” spurgte han.
”Fest ved fjorden?” Frederik kiggede chokeret på ham. ”Hvornår har du sidst været på Facebook?”
Han måtte indrømme, at det var ved at være længe siden. Han var jo sammen med Julie hele tiden.
”Hvad tid er det?” spurgte hun.
”Klokken ni.”
”Så kommer vi selvfølgelig.”
Frederik virkede stadig lamslået over, at man kunne undvære de sociale medier i længere tid ad gangen, men han var også typen, der lavede mindst én statusopdatering om dagen. Gerne om hvor meget han drak. Eller med meget upassende billeder som vedhæftning.
”Jamen så ses vi i aften,” sagde han i et tonefald, der mere fik det til at lyde som en trussel imod dem, hvis de vovede ikke at møde op.
De forlod butikken med en karton koldskål og en frisk bakke jordbær.

Den kølige brise fra fjorden var en velsignelse efter den lange dag med hedebølge. På græsarealet langs vandet havde folk stillet borde og bænke sammen og samlet sig med øl i hånden. Han og Julie ankom få minutter over ni. Han nød at komme gående ned til fjordbredden med en arm omkring hende, så alle kunne se, at de kom sammen, og at de var sammen. Han vidste, at fyrene omkring bordet dernede misundte ham. For få uger siden ville han selv have sagt, at han nød at være single og ikke ville gide at binde sig til én pige. Men i virkeligheden var det jo løgn. Hvem ville ikke gerne have en kvinde, der så på en, som Julie så på ham?
De var ikke rigtige kærester endnu, men det var også lige tidligt nok at gøre det officielt. Selvom de brugte al deres tid sammen, havde de stadig kun været sammen i snart tre uger. En måned skulle der nok mindst gå, måske lidt mere. Så ville han spørge hende.
”Hey, I kom.” Frederik kom hen og klappede ham på skulderen. ”Jeg var lige ved at tro, at I bailede.”
”Nejnej,” sagde han, ”vi kunne bare ikke lige komme ud ad døren.”
”Nå, kunne I ikke det.” Frederik vrikkede med øjenbrynene.
De satte sig omkring bordet. Hun satte sig på hans skød og holdt ham i hånden, og det var rart, selvom han var klar over, at de andre drenge fandt det klistret. Det var udmærket, da hun lidt efter valgte at gå hen til nogle af pigerne fra hendes gymnasium, som også var mødt op. Han ville finde hende igen om lidt.
”Jeg vidste ikke, at vi datede piger fra forstæderne,” drillede en af drengene fra hans klasse. Han hed Lars.
”Hun bor i byen,” sagde han. ”Hun gik bare på gymnasium i forstaden.”
”Ude på fængslet?” Det kaldte de det gymnasium. Det lignede et fængsel udefra. Forsømt og indelukket.
”Ja.”
Drengene gav sig til at snakke om ’fængslet’ og alle de ting, der havde været bedre ved deres eget gymnasium. Det tog opmærksomheden fra ham for en tid. Frederik lænede sig hen.
”Hvad med vores væddemål?” blinkede han. ”Jeg så, du tog hende med op i skoven den aften.”
Jacob smilede, og tog en slurk af sin øl. Der var ikke meget cirkulation i Frederiks tankegang. Den handlede for det meste kun om én ting. Han burde bare fortælle det, som det var, og sige, at han havde ventet. Men på den anden side, var det fedt, hvis han havde vundet. Det var for det meste Frederik, der fik damerne. Nu var det ham.
”Ja ja,” sagde han bare og drak lidt mere af sin øl. Frederik himlede med øjnene og forsøgte at få detaljer, men han undgik ham og gav sig til at snakke med Christian på sin anden side i stedet.
Drengene drak heftigt til, og snart blev der serveret shots. Han holdt lidt igen og nøjedes selv med øl, mens Frederik uden beklagelse drak to shots per tur i stedet. Flere gange var han henne og tjekke, om Julie havde det sjovt, men hun hyggede sig med sin rødhårede veninde, der var mødt op igen i aften, og hun intet imod, at han hang ud med drengene.
”Skal vi have et l-lille shot mere?” sagde Frederik, mens han undertrykte en bøvs.
”Det skal du da i hvert fald,” sagde han og hældte op i to glas, hvorefter han betragtede Frederik drikke dem begge. Han havde efterhånden drukket en halv flaske Små Blå.
”Hvordan gik det egentlig med dig og den rødhårede veninde?” spurgte han så. Frederik fik et giftigt blik i øjnene, mens han så hen imod Julie og veninden.
”Hun var en af dem,” sagde han så, med overdrevet dramatisk stemme. ”De vil gerne kysses og puttes om, men så snart de har fået ens forventninger helt op, så skal de pludselig nå et eller andet. Sådan en skide narref-”
”Ro på!” skyndte han sig at sige. Pigerne sad ikke ret langt væk, og Frederik talte altid meget højt, når han var fuld.
”Jeg får hende i aften,” sagde Frederik. ”Det har jeg bestemt mig for lige… nu.” Han pegede ud i luften, som om det var en stor og vigtig beslutning. ”Kan vi ikke hælde nogle shots på hende, Jacob?”
”Hvorfor? Tror du ikke, din utrolige charme kan klare det?”
Frederik bøvsede højlydt. Det stank af Gajol.
”Få Julie væk,” sagde han så kampberedt. ”Så snupper jeg sgu den rødhårede lu-”
”Tal pænt,” rådede han.
Han rejste sig og gik hen til Julie, der netop var ved at finde en ny øl i en kasse ved bordet.
”Går du ikke lige med en tur ned til vandet?” spurgte han.
”Er der noget galt?” spurgte hun.
”Nejnej, vi skal bare lige give Frederik en chance.” Han kastede med hovedet i retning af Frederik, der allerede var gået i krig. Julie fulgte lidt tøvende med.
”Jeg tror altså slet ikke, Pernille kan lide ham,” sagde hun så, da de var nået ned i sandet og begyndte at gå væk.
”Hun går da med ham,” sagde han, da det røde hår forsvandt ind mellem træerne.
De gik en tur langs vandkanten med hinanden i hånden. Han viste hende, at han kunne slå smut. Hun prøvede, men hun var elendig til det. Så begyndte de at gå tilbage. Han spurgte, om hun gerne ville hjem. Hun sagde, at det ikke var sjovt at blive, hvis Pernille ikke kom tilbage.
”Skal vi sove hos mig igen i aften?” spurgte han.
”Det synes jeg,” sagde hun.
Han drejede hende rundt på stedet, så de kom til at stå ansigt til ansigt. De kyssede.
”Hold dig fra ham, Julie!” Stemmen skar igennem luften. De rykkede sig chokeret fra hinanden og så den rødhårede veninde komme gående med raske skridt ned imod dem. Hun havde sin BH i hånden.
”Hvad sker der?” spurgte Julie.
”Det er et væddemål,” sagde veninden. Hendes skjorte var gennemsigtig, men han abstraherede fra det. ”Det er noget, de har aftalt.”
”Hvad mener du?”
”Du skal ikke høre på det, Julie,” sagde han. Han forsøgte at holde veninden væk, men hun var rasende og slog ud efter ham.
”Det er noget ’din fyr’” – Pernille lavede overdrevne anførselstegn i luften – ”og Frederik har aftalt, sidst vi var her. Det handler bare om først at blive heldig.”
”Julie, det passer ikke.”
Hun så op på ham med store øjne. Munden stod let åben, og hun så skræmt ud.
”Julie, jeg sværger, at det ikke passer,” sagde han.
”Det er bare noget, han siger, Julie,” rasede Pernille. ”Frederik, den klamme idiot, har lige fortalt mig det hele.”
”Det passer ikke!”
”Han lyver, Julie!”
Julie så fra den ene til den anden. Hun lignede en, der forsøgte at tale, men der kom ikke en lyd over hendes læber.

Hendes hjerte stod stille. Ordene susede rundt i hendes hoved. Intet hang sammen.
”Det passer ikke, hvad hun siger!” sagde Jacob igen.
”Hold dig fra ham, Julie,” sagde Pernille.
Hun ville ikke tro det, men til hendes skræk begyndte tingene at hænge sammen.
”Vi var oppe i skoven,” sagde hun, mens hun så det for sig. ”Du ville gerne mere. Jeg kunne mærke det.”
”Det betyder ingenting,” sagde han. ”Vi ventede jo.”
”Ha!” råbte Pernille. ”Hvorfor har han så fortalt Frederik, at I gjorde det? Han har kun prøvet på at vinde.”
”Julie, det passer ikke!”
Hun kunne ikke stå der et øjeblik længere. Hun kunne ikke holde til at se på ham.
”Hold dig væk fra mig,” sagde hun.
Så løb hun. Han forsøgte at følge efter, men Pernille holdt ham tilbage. Han råbte efter hende.
Hun greb sin taske på pladsen ved bordene. Folk var for fulde til at registrere, at hun var oprevet. En dreng greb fat i hendes arm og forsøgte at sige noget til hende, men hun rev den til sig og løb. Der var langt hjem, men hendes bedsteforældre boede i nærheden. Godt nok var de på ferie hos deres andre børnebørn i øjeblikket, men hun vidste, hvor ekstranøglen lå. Hun havde brug for at være alene.
Hun blev hurtigt forpustet og måtte stoppe op. Blodet pumpede i hendes krop. Hun burde have vist, at det var for godt til at være sandt. Man mødte ikke bare sådan en sød fyr til en fest, uden at der var en bagside ved det. Hvordan kunne hun have troet, at hun havde været så heldig? Den slags skete kun i film.
Det var begyndt at blive køligt, men hun brændte indvendigt. Det sidste stykke vej foregik i rask trav. Hun var næsten fremme ved huset, da hun hørte, at han kom løbende efter hende. Han kaldte på hende.
”Hold dig væk,” råbte hun, men han fortsatte det sidste stykke hen til hende. Hun slog ud efter ham, men han greb fat om hendes håndled og holdt armen fast, så hun heller ikke kunne bevæge sig væk fra ham.
”Julie, hør nu lige på mig…” begyndte han, men hun kunne slet ikke holde til at høre ham snakke.
”Slip mig!” sagde hun vredt. Hun vred sig for at komme fri, men han holdt bare hårdere fast.
”Du har misforstået det med det væddemål…” sagde han, men hun ville slet ikke høre noget om det væddemål.
”Slip mig, eller jeg skriger!” sagde hun. Han slap. Hun styrtede ind gennem havelågen til bedsteforældrenes hus. Ekstranøglen lå under urtepotten i det sydvendte vindue. Hun låste op og ville smække døren, inden han nåede med, men han fik sin fod sat imellem. Hun nød næsten at se, hvor ondt det gjorde på ham, da døren klemte den.
”Julie, nu hører du på mig!” næsten råbte han.
”Hvorfor skulle jeg?” råbte hun tilbage. ”Hvorfor skulle jeg bruge et sekund mere af mit liv på dig?”
”Fordi det ikke passer, hvad de siger.”
”Du har lige selv indrømmet, at der var et væddemål.” Hun forsøgte at smække døren i hovedet af ham igen, men han var for hurtig. Da han var kommet ind i gangen, lukkede han døren bag sig.
”Frederik lavede det væddemål, jeg sagde ja for sjov,” sagde han, mens han slog voldsomt ud med armene. Han var vred over, at hun ikke hørte efter, men hun var ligeglad. Enhver kunne komme bagefter og sige, at det bare var for sjov. ”Jeg kunne jo lide dig, ellers ville jeg jo ikke have mødtes med dig igen. Ellers brugt hver dag med dig siden.”
”Jeg troede, du kom hen og snakkede med mig, fordi du noget i mig,” sagde hun hidsigt og væltede næsten lampen ved siden af sig ned, ”men åbenbart var jeg bare udvalgt til at se, hvor hurtigt du kunne få en pige med dig.”
”Det var for sjov!” brølede han.
”Jamen det er fandeme også morsomt!” næsten skreg hun tilbage. ”Lad os se, hvor billig Julie er. Lad os se hvor hurtigt, vi kan få hende med op i skoven.”
”Stop nu med det der!”
”Gå din vej!”
”Ikke før du hører på mig.”
Hun vendte om og gik ind i stuen, men han fulgte efter.
”Hvorfor vil du ikke tro på mig?” spurgte han. ”Hvorfor skulle jeg komme løbende efter dig, hvis det ikke betød noget?”
”Hvorfor fortalte du Frederik, at vi havde gjort det den første aften?” gav hun igen.
”Fordi jeg…” Han udstødte en irriteret lyd. ”Det ved jeg ikke, hvorfor jeg gjorde.”
”Det er jo ikke så svært at gætte,” sagde hun.
”Du vil kun se det værste nu.”
”Det er din egen skyld.”
Hun vendte ryggen til ham og gav sig til at rydde op i nogle papirer, der lå på spisebordet. Hun var nødt til at foretage sig noget med sine hænder. De rystede.
”Hvad kan jeg sige, der får dig til at tro mig?” sagde han.
”Jeg synes, du skal gå.”
Egentlig ville hun ikke have, at han gik. Men hun kunne heller ikke holde ud at se på ham. Hun ville bare have, at alt skulle være som før. At aftenen aldrig havde fundet sted.
”Vil du ikke nok lige høre på mig engang,” sagde han så, og hans tonefald var så bønfaldende, at hun langsomt vendte sig og så på ham. Han så knust ud. Det rørte hende.
”Jeg føler, du har løjet over for mig,” sagde hun. Vreden begyndte at smuldre i hende. Tårerne pressede sig på i stedet.
”Jeg har ikke løjet,” sagde han. ”Men jeg har undladt at fortælle dig ting, som jeg nok burde have fortalt dig. Og det er jeg ked af.” Han gik tættere hen imod hende. Hun havde lyst til at bakke væk, men hun blev stående. ”Jeg har ikke løjet en eneste af de gange, hvor jeg har fortalt dig, hvor meget du betyder, eller hvor smuk du er. Og jeg har ikke løjet, når vi har snakket om, at det skulle være os to en dag. Jeg har lyst til at være sammen med dig, og det har jeg haft siden den første aften, da jeg mødte dig.”
Det ramte hende hårdt. Det rørte hende, hvor ærlig han turde være. Hvordan han kunne se hende ind i øjnene. Hun var ikke vred længere nu. Hun troede på ham.
”Okay,” sagde hun. Der var ikke andet, hun kunne finde på at sige. Hendes stemme var grådkvalt. Han satte sig i sofaen over for hende og virkede lige så udmattet, som hun følte sig. Det var hårdt at råbe.
”Sæt dig ved siden af mig,” bad han, men hun blev stående. Det holdt hende tilbage. Det hun vidste, hun var nødt til at fortælle ham.
”Kan du virkelig lide mig?” spurgte hun.
”Jeg kan virkelig godt lide dig,” sagde han. ”Og jeg vil have, det skal være os to. Når vi er klar.”
Nu kom tårerne. Klumpen i halsen brændte. Det var ikke til at holde ud.
”Det går ikke,” sagde hun med en stemme, der knækkede. ”Det kommer ikke til at gå.”
”Hvad mener du?”
Hun hulkede. Hun kunne ikke holde det inde længere. Livet var uretfærdigt. Hvorfor kom alt, man gerne ville, altid på én gang?
”Jeg fik svar fra min uddannelse i går,” sagde hun. ”Jeg kom ind.”
”Og hvad så? Det er da fantastisk,” sagde han.
”Nej,” sagde hun. Det krævede en dyb indånding. ”Der er også noget, jeg burde have fortalt dig.”
”Hvad?”
Hun kunne ikke se på ham, mens hun sagde det. Hun så ned i gulvet, og hun vred sine fingre, mens hun talte.
”Det litteraturstudie, jeg har søgt ind på,” sagde hun. ”Det ligger i London. Jeg flytter om en uge.”

 

Der var ikke mere at gøre. De havde snakket om det tusind gange. Ingen af dem troede på, at det ville fungere med afstanden imellem dem. Nu var der kun det sværeste tilbage: at acceptere det.
Han ville gerne have kørt hende til lufthavnen, men hun havde bedt ham lade være. Hun skulle køres af sine forældre, og det forstod han godt. Det var nok også bedre, at gøre det, som de havde gjort det; sagt farvel hjemme i byen. De havde mødtes ved fjorden.
Det havde været kort, for der havde ikke været mere at sige. Et akavet kram, en forsikring om at de aldrig ville glemme hinanden, og så var hun gået. Han havde set den lyse fletning forsvinde ned mellem rækkehusene. Nu stod han alene tilbage og så ud over vandet, ligesom han havde gjort det den aften. Set hende i den lyseblå bikini. Lagt mærke til hendes ben og hendes læber.
Hans mor havde altid sagt, at man ikke skulle græde over, at noget var forbi. Man skulle smile, fordi det var sket. Forhåbentlig ville det komme med tiden. Forhåbentlig ville han kunne se tilbage på tiden med Julie og savne hende, men uden at føle den massive smerte i brystet, som han følte lige nu. Forhåbentlig ville han kunne se tilbage på sommeren det år og huske det som en god tid.
Den sommer. Han ville aldrig glemme den sommer.

 

 

Giv din mening om historien

Jeg bliver altid glad for at høre din mening om min historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *