At beholde lysten

De fleste af os kender det nok. Vi får en rigtig god idé, som vi kaster os over og begynder at skrive på, men når vi så har skrevet lidt, er det ligesom om, lysten forsvinder. Så virker ideen pludselig ikke så god længere, og vi kan ikke rigtig pine os selv til at skrive videre. Hvorfor mister vi lysten? Og hvad kan vi gøre for at undgå det?

Der kan være mange forskellige grunde til, at du mister interessen for din historie, men jeg tror, det oftest er fordi, ideen ikke holder i længden. Lad os tage Harry Potter til et eksempel (den kender de fleste).

Forestil dig, at JK. Rowling får en idé til, at hun vil skrive en historie om en dreng ved navn Harry, der går på en skole for magi. Harry skal være forældreløs og bo ved sin onkel og tante, og det eneste tegn, han har fra sin mystiske barndom, er et ar i panden formet som et lynnedslag.

Selve ideen er jo genial, og alt det med aret og en mystisk fortid er noget, der fanger læseren. (Mystiske tegn fra en ukendelig fortid fanger altid læseren godt). Forestil dig så, at JK. Rowling tager direkte hjem, finder papir og blyant frem og siger til sig selv “Okay, han skal bo ved sin onkel og tante, som godt kan lide, at intet usædvanligt sker. Og de skal ikke bryde sig om Harry.” Og så begynder hun ellers sin historie: Hr. og fru Dursley…

Efterhånden som JK. Rowling kommer ind i historien, finder hun på flere og flere ting, der skal ske. Men hun er stadig kun i de første kapitler, og når hun tænker på hele historien, der skal skrives, tager det lidt pusten fra hende. Han aner ikke, hvad der skal ske, og tanken om en lang lang historie, som hun ikke kender endnu, gør hende helt rundtosset. Hun ved ikke, hvor hendes historie skal bæres hen ad, og hun skriver bare lidt til højre og venstre uden at have nogen linje at følge.

Når JK. Rowling har skrevet et stykke tid, og den første begejsting over ideen om Harry er kommet fra hendes hoved til papiret, er det lige som om, hun går i stå. Hun føler ikke længere den begejsting, som hun først følte, for hendes historie er ikke rigtig på vej nogen steder hen, og hun kan slet ikke overskue, hvad den egentlig skal handle om. Hvad skal der være for en konflikt, og havde skal læseren egentlig bruge bogen til?

Så er det, JK. Rowling går i stå. Hun læser det, hun allerede har skrevet, men der er ikke rigtig nogen idé i det, for det personerne gør og siger, peger ikke hen på noget, der skal ske senere. Det er ligesom bare tomt fylde uden nogen mening.

Det er her, der er mange, der giver op og mister lysten til deres idé.

Andre forfattere skriver alle deres bøger på en måde. J.R.R. Tolkien f.eks. sad en dag i sit værelse, og pludselig tænkte han sætningen “I et hul i jorden levede en Hobit” (Første sætning i Tolkiens bog “Hobitten”). Bagefter begyndte han at spekulere på, hvad en Hobit mon var for noget. Og så begyndte han ellers bare at skrive og så, hvor historien bar ham han ad. Fandt han så senere på noget, der passede godt i starten af historien, gik han bare tilbage og lavede lidt om. Sådan er der nogle, der kan skrive. Men vi er også mange, der ligesom i mit eksempel med JK. Rowling, går i stå.

I virkeligheden brugte JK. Rowling fem år på at skitsere de syv bøger om Harry Potter. Det vil sige, at hun skrev ting ned om personerne, de fire kolegier, Harrys fortid, Voldemort og alle de andre ting, der nu spiller en rolle i hendes historie. Hun opfandt hemmeligheder og mystiske ting, der skulle binde de forskellige historier sammen, og det er derfor at JK. Rowling kan skrive sådan, at noget vi får at vide i bog 1, først får betydning i bog 3.

Desuden er sandsynligheden for at JK. Rowling går i stå langt mindre. Hun har på forhånd skitseret det meste af handlingen op og har derfor en rød linje at følge igennem hele historien. Hun undgår at skulle slette lange stykker af sin bog, fordi hun pludselig finder ud af, at det ikke kan bruges alligevel, og hun undgår, at hun pludselig skal lave en persons personlighed helt om, fordi hun helt havde glemt, at der skulle være en skurk med.

Svaret på spørgsmålet “Hvordan undgår jeg at gå i stå?” vil altså fra min side være: Disponer. Skriv ting ned om dine personer og steder, lav måske tegninger af de vigtigste lokaler, og del din historie op i punkter, så du altid ved, hvor du skal bevæge dig hen ad (Se min vejledning “Opbyg skelettet”). Du kender sikkert fra skolen, at du, efter du har læst en historie, skal lave en tidslinje over handlingen. Det er det samme, du skal gøre her, bare inden du kender historien. Det er svært, hårdt og et tidskrævende arbejde. Men jeg lover dig, at det er arbejdet værd, og det gør historien meget bedre (efter min personlige mening).

Det er ret svært at forklare det helt præcist, men jeg håber, I forstår, hvad jeg mener…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *