Kontakt

Hvis du har ris, ros, kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en kommentar på bloggen eller sende en besked via mail.

Skriv til mailadressen: webmaster[snabela]wacky.dk

Indsæt selv @

 

5 kommentarer til “Kontakt

  1. Allerførst vil jeg rose dit store arbejde du har gjort med din hjemmeside. den har virkelig inspireret mig, siden jeg fandt den. Den har gjort mit arbejde med mine egner texter meget nemmere. Jeg er selv lige begyndt på min egen fantasy roman, og takket være dine arbejdsredskaber er det kun blevet nemmere at arbejde på den.

    Jeg skriver til dig, da jeg gerne vil spørge dig hvad du syntes er bedst at skrive i. Syntes du det er bedre og nemmere at skrive i A4 eller A5 størrelse? Du må meget gerne uddybe dit svar.

    På forhånd mange tak
    And keep up the good work :)

    • Hej Maximilliam

      Tusind tak for dine søde ord. Det er virkelig dejligt at høre, at nogen kan bruge mine skrivevejledninger. Jeg har i lang tid planlagt at lave en stor renovering af siden, så der kommer flere skrivetips og de bliver sat mere overskueligt op i punkter, alt efter hvor i skriveprocessen man er. Det motiverer mig at gå i gang med den renovering, når jeg får beskeder som din :)

      Jeg skriver altid selv i A4. Det gør jeg, fordi jeg godt kan lide den store “arbejdsplads”. Jeg har lidt meget under at skrive efter “at se teksten komme til at fylde noget”, men det er en dårlig vane – kvalitet frem for kvantitet, altid. Derfor gik jeg væk fra at skrive i A5, Men jeg synes, det er en meget individuel sag, hvad man bedst kan lide. Hvis din bog engang skal udgivet, vil den sandsynligvis blive trykt i A5, så hvis du synes, det er sjovere at se siderne blive skrevet i den størrelse, kan jeg godt forstå, man skriver i A5. Vær dog opmærksom på, at der ikke kan stå ret meget på en A5-side i word, medmindre man leger en del med indstillingerne. Der vil være plads til en del mere tekst i en rigtig bog – medmindre den skal være meget letlæselig.

      Held og lykke med dit projekt! Det lyder spænende :)

      Kirstine

  2. Jeg er vild med din hjemmeside, du har givet mig nogle gode tips som jeg benytter mig meget af :-)

    Men jeg er stødt på et problem …
    Jeg er begyndt på min egen roman hvor at mit plot er stærkt og fyldigt. Men jeg synes at det godt kan gå hen og blive kedeligt og ensformigt, det er som om jeg mangler et andet handlingsforløb samtidig med plottet.
    Hvor mange handlinger, og hvor betydningsfuldt, vil du mene, at en god fantasy bog behøver?

    Emma

    • Hej Emma

      Tusind tak for dine søde ord, de betyder virkelig meget :) jeg er ved at lave nye skrivetips til siden, som løbende kommer op.

      Det er et svært spørgsmål du stiller, og jeg er ikke sikker på, jeg svarer 100 % på det, du spørger om – men så skriver du bare igen :)
      For at lave en handling troværdig, vil jeg mene, der skal køre forskellige handlinger ved siden af hinanden. Der sker jo heller ikke kun én ting i dit liv ad gangen. Du vælger et overordnet plot, som er historiens mission, men rundt om den handling skal der ske andre ting – især er det vigtigt, at der sker en handling mellem personerne, således at personerne i din historie udvikler sig.
      Lad os tage et eksempel: I Harry Potter 1 handler det overordnede plot om, at Harry starter på en troldmandsskole, og at ting i hans hverdag fører ham på sporet af de vises sten, så han bliver rodet ind i affæren og til sidst går gennem faldlemmen og møder Voldemort. Men samtidig er der andre handlingsforløb: historien om Harry og Rons venskab; historien om hvordan de bliver venner med Hermione; historien om fjendskabet med Draco Malfoy; historien om Harry på quidditchholdet, osv. osv. osv.
      Fantasy er en af de sværeste genrer at skrive i (efter min personlige mening og erfaring), for den kræver ofte et stort og bredt handlingsforløb – MEN, du skal aldrig lave flere handlingsforløb, end du selv kan overskue det. Så når du spørger, hvor mange handlinger en god fantasyroman skal have, så er svaret: præcis så mange, som Emma kan overskue. Jo flere handlinger, der er i din bog, jo flere ting skal du huske at følge op på og binde knude på, og det er forfærdelig indviklet. Min fantasyroman har mange sideløbende handlinger, men den har også taget mig flere år at lave. J.K. Rowling brugte 5 år på at skitsere Harry Potter, og 10 år på at skrive den. Hun er nok den forfatter, jeg kender, der har flest sideløbende handlinger i sin historie, men hun har også brugt sin tid på den.
      Jeg håber, det giver dig lidt hjælp :) Du må altid skrive igen.
      Jeg vil bruge dit spørgsmål til en ny skriveguide på siden :)

      Kh Kirstine

  3. Hej Kirstine.
    Sikke et fin blog du har. Jeg var netop på udkig efter nogle skrivetips, og så fandt jeg din blog :-)
    Det er en rigtig overskuelig måde, du har listet dine skrivetips på. Jeg tænker selv på at få arrangeret mine skrivetips lidt mere overskueligt på min blog, men jeg er ikke kommet så langt.
    Jeg er fantasyforfatter, og jeg har lavet et gratis minikursus på mail til forfatterspirer,
    som du måske kunne få lyst til at prøve?
    Du kan finde det på http://bit.ly/lenesmail.
    Mange hilsener
    og held og lykke med forfatterdrømmen,
    Lene Dybdahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *