‘Safirblå’ af Kerstin Gier

Originaltitel: Saphirblau
Del af serie: Rubinrød-triologien
Forfatter: Kerstin Gier
Genre: Paranormal/Young adult
Læst på: Dansk

 

 

Bagsidetekst: Gwendolyns liv har været en rutsjebanetur, siden hun opdagede, at hun var den såkaldte rubin – det sidste medlem af en hemmelig kreds af tolv tidsrejsende. Når hun ikke er på rejse gennem historien eller andre tidsrejsende for at bede om lidt af deres blod (!), prøver hun at regne ud, hvad alle de mysterier og profetier omkring den hemmelige loge betyder. I det mindste får Gwendolyn masser af hjælp. Hendes bedste ven Lesley følger flittigt hver ledetråd på nettet. Spøgelset James lærer Gwendolyn, hvordan man opfører sig til en fest i det 18. århundrede. Og Xemerius, den lille vandspyer, der har fulgt efter Gwendolyn, siden han så hende kysse den flotte Gideon i en kirke, tilbyder rådgivning om alt. Åh ja. Og så er der selvfølgelig Gideon, diamanten. Det ene øjeblik er han meget varm, det næste øjeblik er han kold som is. Gwendolyn er ikke helt sikker på, hvad der foregår, men hun er temmelig opsat på at finde ud af det.

Magien og det velstruktuerede plot fortsætter i denne 2’er til Rubinrød, som jeg var så utrolig imponeret over. Historien er nok egentlig mest opdelt i flere bøger for læsevenlighedens skyld, for vi springer i hvert fald direkte videre, fra hvor vi sluttede i bog 1. Det passede mig glimrende, for vi sluttede brat, og jeg havde bestemt behov for at høre, hvad der skete videre. Og hold nu op et eventyr, Gwendolyn tager os med på i denne bog nr 2.

Jeg er igen evigt imponeret over og skønt underholdt af alle de mange tidsspring og historiske detaljer, som Gier har arbejdet med i denne her fortælling. Det må unægteligt have krævet meget avancerede mind-maps og mindst en million gule huskesedler overalt for at holde styr på alle de karakterer og årstal, som hele tiden skal hænge sammen. Generelt er det et imponerende resultat, der er kommet ud af det, hvor man ikke bare nyder historien, men også har den vildeste respekt for forfatteren undervejs, men her i bog nr. 2 kommer der dog også så mange detaljer, at det bliver liidt svært at følge med.

Der er mange lange snakke mellem mange forskellige karakterer, som alle handler om andre karakterer, forskellige årstal og episoder, der er sket på tværs af tid og relationer. Selvom det er et imponerende net, Gier har spundet i sin historie, bliver det som læser ret krævende at følge med, og i visse samtaler gav jeg simpelthen op og håbede, at netop de detaljer, jeg undlod at huske, ikke bliver de afgørende i bog 3. Jeg er meget spændt på at få slutningen på historien (bog 3 ligger allerede klar i lænestolen) og se, om den bliver rundet af på en måde, der kan få mig til at tilgive den lidt tunge 2’er.

Generelt er 2’eren jo altid den svære bog i en triologi, som godt kan komme til at virke som ‘ventetiden’ mellem start og slutning, hvor forfatteren mest lægger op til, hvad der videre skal ske. Jeg synes desværre lidt, at det er tilfældet med Safirblå – men jeg var stadig godt underholdt og dybt forelsket i hovedkaraktererne Gwendolyn, Lesley og Gideon. Og historien led ikke mere under de mange detaljer, end at jeg – som sagt – allerede har hentet bog 3 på biblioteket.