‘At danse mellem glasskår’ af Bettina Stuhr Lindskow

Originaltitel: At danse mellem glasskår
Del af serie: 
Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Genre: Young adult
Læst på: Dansk

 

 

Bagsidetekst: Rose drømmer om en professionel dansekarriere i London. Hun træner hårdt til europamesterskaberne med sin dansepartner, Christian. Men finalen går slet ikke som planlagt. Rose vågner op på hospitalet og får at vide at hun har diabetes. En sygdom som hun skal leve med resten af sit liv… men kan hun stadig danse? Og hvem er hun egentlig, hvis hun ikke længere er Christians dansepartner?

‘At danse mellem glasskår’ er en rigtig flot YA-roman, som tager et super vigtigt emne op. Jeg har ikke tidligere læst en bog om nogen med diabetes, og bogen giver et rigtig godt indblik i, hvad det vil sige at få fejet benene væk under sig af en sygdom i så ung en alder, som Rose har. Lindskow formår at beskrive hele oplevelsen både rammende og realistisk, og selvom Rose er virkelig træls på flere tidspunkter i bogen, giver det altid mening, fordi følelserne er realistisk brugt og beskrevet.

Jeg er nødt til også at nævne titlen på bogen, som jeg synes er utrolig flot og virkelig rammer. Selvom jeg personligt ikke er så meget til at have billede af hovedpersonen på forsiden af bøger, synes jeg også, at der er lavet et utrolig flot cover til romanen. Det er absolut en bog, der fanger blikket på hylden i boghandleren eller på biblioteket, og det synes jeg godt, Lindskow kan være stolt af.

Historiens kærlighedsfortælling fangede mig desværre ikke helt. Jeg er ikke sikker på hvorfor, men i den del af historien følte jeg ikke så meget med Rose. Af samme grund blev ungdomskærligheden sat lidt til side i min oplevelse af bogen, og jeg fokusere i stedet på de andre kærlighedsforhold mellem familiemedlemmer og veninder. Her synes jeg til gengæld at bogen rammer helt plet, og jeg nød særligt historien om forholdet mellem Rose og hendes mor – en mor, der desperat forsøger at finde den rigtige vej i sin datters nye tilværelse. Forholdet til veninden Mie er også godt beskrevet.

Alt i alt synes jeg, at ADMG er en rigtig flot debutroman, som jeg absolut nød at læse, og jeg hylder bogen for at tage et overset emne som diabetes i ungdomsårene op.