‘1984’ af George Orwell

Originaltitel: 1984
Del af serie: –
Forfatter: 
George Orwell
Genre: Dystopi
Læst på: Dansk

 

 

Bagsidetekst: Uhyggeligt realistisk skildrer bogen, hvordan tre superstater har delt verden mellem sig og hvordan borgerne i Oceanien, der beherskes af “partiet”, overvåges af “Store Broder” via et effektivt system af teleskærme. Selv tanker lader sig pejle…

1984 er af de klassikere, som jeg har villet læse i årevis, men af en eller anden grund er blevet ved og ved med at udskyde. Det skyldes nok mest af alt, at jeg ved, den er skrevet i en hel anden litterær tid og derfor ville blive en helt anden læseoplevelse end de lettere og mere moderne bøger, jeg nok mest beskæftiger mig med. Alligevel har jeg altid vidst, at jeg ville komme til bogen en dag, og nu kom tiden altså.

Det er helt rigtigt, at bogen er skrevet i en tid, hvor man tillod sig bedre tid og flere beskrivelser end i dag, hvor handlingen i bøger skal konkurrere med det hurtige fix, man kan få i en tv-serie. Orwells historie starter langsomt ud og giver sig tid – flere kapitler – til blot at beskrive og forklare. Der er meget lidt aktiv handling og næsten ingen dialog på bogen første mange sider, og når dialogerne starter længere inde i bogen, føres de oftest mellem to stillesidende mennesker, så dialogen alene – og ingen handling omkring – styrer fortællingen.

1984 kræver, at man kan læne sig tilbage og fordybe sig i disse beskrivelser af den dystopiske fremtidsverden, som Orwell har forestillet sig, men kan man det, bliver man også rigeligt belønnet. Beskrivelserne er gennemarbejdede og fængende, og Orwells sprog er – trods sin alder – imponerende! Historien blev en helt anden, end jeg først havde regnet med, og det er dens styrke, at den snyder sine læsere og får hårene på armene til at rejse sig, når man næsten får lige så store choks som bogens hovedpersoner eller opdager, at man er blevet holdt for nar på adskillige måder.

Bogens største bidrag er den følelse, man sidder med, når man har læst den sidste linje. Historien og stemningen bider sig fast, og verden omkring én er blevet større – eller måske mere skræmmende – end den hidtil har været.