Min definition af gysergenren

Det vigtigste når man skal skrive en gyser, er at man kan kende forskel på spænding og gys. De to genre ligger nemlig meget tæt op af hinanden, men der er stadig en stor forskel. Forskellen, kan man sige, er det overnaturlige. Det er når man ikke ved, hvad det er man er oppe imod. Se f.eks. disse to ekspempler:

Eksempel 1
Med vidt åben mund, så man kunne se de store tænder, jagtede hunden hende op af gaden. Benene gik som trommestikker under den, og snart ville den indhendte hende. Hun løb som aldrig før, mens hun råbte og skreg på hjælp velvidende om, at den ikke ville komme. I tankerne gjorde hun sig klar til at forsvare sig til det sidste; bide, slå, sparke – alt der kunne udsætte øjeblikket hvor hundens tænder ville begrave sig i hendes kød.
Hun rundede et hjørne, med hunden tæt i hælene, og fik øje på en åben låge længere fremme. Med sine sidste kræfter spænede hun hen imod den, og kastede sig ind, hvorefter hun lige nåede at smække den i. Hunden stoppede snerrende udenfor…

Eksempel 2
Med en uhyggelig snerren jagtede uhyrret hende op ad gangene. I mørket kunne hun høre hvordan det langsomt indhentede hende, og hun vidste, at hun ikke var i stand til at løbe meget længere. Hun havde ingen anelse om, hvad det var, der jagtede hende, kun de hårde bump, der lød når den satter poterne i jorden, fortalte hende, at det var noget stort. I tankerne forsøgte hun at forberede et selvforsvar, men det var umuligt. Hvad var hun oppe imod?
Hun rundede et hjørne, og fik øje på en åben dør længere fremme. Med sine sidste kræfter kæmpede hun sig hen imod den, netop som uhyret kom om hjørnet bag hende. Hun kiggede og skulderen og udstødte et skrig. Bag hende løb noget der kunne minde om en gigantisk hund. Den var firbenet og havde pels, men øjnene var alt for store, og tænderne gigantiske. Den var sort som natten og havde det ikke været for faklerne der kastede et svagt lys over gulvet, ville den have været usynlig.
Hun kastede sig ind af døren og hamrede den i bag sig, men ikke et øjeblik følte hun sig i sikkerhed. Hvem vidste, hvad dette monster var i stand til?

Hvilken af disse to er en gyser? Det er eksempel 2. I eksempel 1 ved pigen hvad hun er oppe imod, og hun ved derfor, at havelågen vil kunne rede hende. I eksempel 2 aner pigen ikke hvad det er for et væsen. Hun kender ikke dets egenskaber, og hun ved derfor ikke, om døren vil kunne redde hende. Det er forskellen på gys og spænding: I gys ved man aldrig, hvad man er oppe imod!


D et er også vigtigt at kunne skabe det rigtige miljø. Ingen vil finde det særlig gyseligt. hvis man har fået at vide, at vi befinder os på en blomstereng i solskin og kan høre fuglesangen fra trætoppene. Nej, hvad vi finder rigtig uhyggeligt er mørke.
Det kommer af vores dyre-side (eller hvad det nu hedder). I dyrenes verden har man hele tiden brug for at være på vagt over for fjender, og når man så ikke kan se på grund af mørket, er det at man bliver nervøs. Sådan har vi mennesker det også, selvom vi ikke behøver at forsvare os hele tiden.
Men der er også mange andre ting, som vi mennesker finder skræmmende. De fleste mennesker bryder sig ikke om at gå over en kirkegård om natten, og derfor bruger mange forfattere kirkegårde til at skabe uhygge. For hvem ved om de døde pludselig skulle stige op af graven? Ingen …
Men det overnaturlige er nu det, som skræmmer os mest. Genfær og spøgelser ses i alle vores mareridt sammen med varulve og vampyre. Og det gør de fordi, vi ikke ved, hvad vi skal stille op imod dem.

På film er det lettere at skabe uhygge. Ved at bruge kameratet som hovedpersoenens øjne, giver instruktøren os en fornemmelse af selv at være med, og det er en ting der er svær at efterligne i bøger. Vi skal have læseren til at kunne leve sig ind i hovedpersonens sted, og det er noget man skal øve sig på at gøre. Det vigtigste er at kunne beskrive godt. Læseren skal hele tiden være klar over hvor vi befrinder os og hvad der sker, for ellers ryger den ud af handlingen. Så husk at beskrive tingene omkring hovedpersonen, hvad er det, der skal skræmme os ?
At læseren kan leve sig ind i historien, er selvfølgelig vigtigt i alle genre, men jeg vil nu mene, at det er vigtigst i gysere. Det er jo læseren der skal skræmmes…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *