‘P.S. I like you’ af Kasie West

Originaltitel: P.S. I like you
Del af serie: 
Forfatter: Kasie West
Genre: Young Adult
Læst på: Engelsk

 

 

Bagsidetekst: While spacing out in chemistry class, Lily scribbles some of her favorite lyrics onto her desk. The next day, she finds that someone has continued the lyrics on the desk and added a message to her. Intrigue!
Soon, Lily and her anonymous pen pal are exchanging full-on letters – sharing secrets, recommending bands, and opening up to each other. Lily realizes she’s kind of falling for this letter writer. Only who is he? As Lily attempts to unravel the mystery, she discovers that matters of the heart can’t always be spelled out…

Denne her bog er utrolig svær for mig at anmelde. Den første halvdel af bogen fandt jeg træls, useriøs og dårligt planlagt. Den anden halvdel af bogen fandt jeg fængende, nutted og utrolig velskrevet. Jeg har svunget imellem 3 og 4 stjerner (godt der findes halve!), og jeg er stadig i tvivl om, hvad jeg egentlig synes. Så jeg vil dele anmeldelsen op i, hvad jeg godt kunne lide, og hvad jeg ikke kunne lide:

Af positive ting er bogens læsevenlighed, som (ligesom i West’s andre romaner) gør bogen let til det bedste hyggelæsning. Korte kapitler, stor teksts, letslugelig handling – og så alligevel en handling, der har gode tykke budskaber. Jeg er glad for den måde, West kommer omkring et vigtigt emne ved kærlighed, og jeg sad tilbage med en rigtig god fornemmelse, da jeg var færdig med historien – hvilket vel egentlig er det, der bør veje mest. Historiens hovedpersoner er gennemarbejdede, og jeg faldt for Lilys skarpe personlighed og allermest for hendes skønne familie, ikke mindst hendes lillebrødre, der – nærmest ufrivilligt – spiller ret væsentlige roller.

Af mere negative ting synes jeg, West fejler i arbejdet med en række af bipersonerne. Lily er vild med en fyr fra sin årgang, som vi dårligt får beskrevet ud over, at han er mørkhåret og hører musik. Som læser skal jeg tro på, at hun har været lun på en fyr i årevis, uden at jeg får et eneste eksempel på et tidspunkt, hvor hun har set ham gøre noget betagende eller bare hørt ham snakke. I West’s forsøg på at være hemmelighedfuld og lege med vores teorier om, hvilke mænd i historien, der får rigtig betydning for Lily, er det synd, dårlig planlægning og nærmest useriøst, at der ikke bliver gjort mere ud af at gøre alle bipersonerne til levende karakterer. En ellers rigtig god ide bliver næsten ødelagt af, at West giver sin histories udvikling væk fra start.

Slutningen er dog helt anderledes. Den sidste del af historien, hvor Lilys kærlighedsliv (og samtidig store problemer) tager form, fængslede mig fuldstændig, så jeg kom alt for sent i seng, fordi jeg måtte læse færdig. Da jeg lukkede bogen, var jeg forelsket i historiens tre vigtigste karakterer, deres udvikling og interaktion, og overordnet er det den gode fornemmelse, jeg sidder tilbage med. Hvis nu bare starten havde været lige så god…
Er man Kasie West fan vil jeg stadig klart anbefale at læse bogen, og et yngre publikum (altså yngre end mig), vil nok også lettere tilgive den lidt sløsede start. Har man ikke stiftet bekendtskab med West endnu, ville jeg nok starte med en af de andre, fx The distance between us.