‘Ravnenes hvisken’ #3 af Malene Sølvsten

Originaltitel: Ravnenes hvisken
Del af serie: Ravnenes hvisken #3
Forfatter: Malene Sølvsten
Genre: Fantasy/Magisk realisme
Læst på: Dansk

 

 

Bagsidetekst: Fimbulvinteren hærger, sygdom og sult breder sig. Intet ser ud til at kunne forhindre Vølvens spådom i at gå i opfyldelse. Men måske har Anne misfortolket tegnene?
For at forstå den skæbne der truer dem alle, må Anne tømme sine kræfter, og hun må lære at kende forskel på ven og fjende. Jo tættere hun kommer på sandheden om Ragnarok, jo mere står det klart, at en af hendes nærmeste modarbejder hende. Vil hun nå at afsløre forræderen, inden tiden rinder ud?
Hvis Ragnarok skal afværges, er Anne parat til at betale med sit liv. Men prisen er højere, end hun aner…

Åha… Jeg ville så gerne kunne give denne her bog flere stjerner, end jeg har, men sandheden er, at jeg var skuffet over den, og at det tog mig lang tid at komme igennem den. Den har bestemt gode elementer, og det er en fin afslutning på historien, men den virkede langt mindre gennemført end dens forgængere.

Anne er stadig en strålende karakter med personlighed og et skarpt sprog. Hendes følelser virker reelle, og man føler med hende som læser. De andre karakterer lider mere under bogens manglende gennemarbejdning. Flere virker ret forsømte, og man kommer ikke rigtig ind under huden på dem, som man har gjort tidligere.

Det er stadig let at mærke, at Sølvsten ved, hvad hun taler om, og hun har formået at bruge tung teori og viden om religion til at lave en spændende fortælling. Alt i historien er bundet op på myter og fortællinger fra asetroen, og det er imponerende, hvordan hun får tingene bundet sammen. Historien har flere plottwists, men desværre rammer de ikke alle plet.

Min største ærgelse over bogen er, at jeg fandt den forvirrende. Som nævnt ved de to tidligere bøger, er persongalleriet meget bredt, og der er samtidig mange verdener og forskellige guder, halvguder, poltergejster, hekse, jætter og lignende at holde styr på. Det kan være mig, der ikke har hjernekapacitet nok, eller måske brugte jeg for lang tid på at få læst mig igennem historien, til at kunne huske den rigtigt, men for mig mister historien rigtig meget af sin fyldighed og sammenhæng, når jeg glemmer, hvem karaktererne er, hvilken verden de repræsenterer, eller hvilket forhold de har til hovedpersonen. Derfor ramte mange af historiens twists og afsløringer heller ikke rigtig plet.

Overordnet er historien en fin afslutning på det samlede plot, som Sølvsten har sat op, men den virker for sjusket og forvirrende sat op til, at den lever op til sine forgængere. Jeg er vild med bogens cover og design.