‘Leoniderne’ af Nanna Foss

Originaltitel: Leoniderne
Del af serie: Spektrum #1
Forfatter: Nanna Foss
Genre: Paranomal/sci-fi
Læst på: Dansk (findes kun på dansk)

Bagsidetekst: 15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse. Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning? Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. Men snart må hun indse sandheden. Det er kun et spørgsmål om tid…

I Leoniderne bliver vi en del af den 15-årige Emilies hverdag. En hverdag i niende klasse, og en hverdag med en masse skolekammerater, der hverken kan eller vil forstå hende. Selvom outsider-rollen er lidt af en kliché blandt hovedpersoner i litteraturen, fungerer den virkelig godt i Leoniderne, især fordi det giver Emilie grund til at have anderledes venner – og hvilke venner! Jeg er virkelig glad for Foss’ karakterbeskrivelser, og især Emilies ven Alban er helt fantastisk. Alban er blind og et forfriskende pust i ungdomslitteraturen, hvor jeg personlig aldrig før er stødt på en blind karakter. Det giver bogen en fantastisk ny dimension at få Albans verdensbillede med også, og han og Emilies venskab er virkelig skønt.

Foss har et imponerende sprog, og der bliver krydret med skarpe bemærkninger og god humor. Det er tydeligt, at vi har med en forfatter at gøre, der er virkelig teknisk dygtig, og man er generelt helt tryg i hendes hænder. I Leoniderne bliver vi efterhånden præsenteret for en række nye personer, og Foss har været virkelig dygtig til at give hver enkelt af dem deres egne særpræg, værdier og temperamenter. Det får dem til at fremstå virkelig realistisk, og man får lyst til at lære dem allesammen bedre at kende – skønt at vide, at der er planlagt hele 9 bøger i serien med forskellige hovedpersoner (håber personligt stærkt på Alban i én af dem!).

Plottet virker godt gennemarbejdet, og det bliver tydeligt gennem læsningen, at Foss har arbejdet længe med planlægning, og bestemt er klar over, hvordan historien skal udvikle sig gennem de næste 8 bøger. Som Foss begynder at arbejde med tidserspekter i fortællingen, går det i særlig grad op for én, at der virkelig har været brug for at holde tungen lige i munden, for at få alting til at gå op i en højere enhed. Meget imponerende arbejde!

Jeg var lidt ærlig over, at Leoniderne kom til at virke meget som en optaktsbog og som en lang introduktion til de kommende bøger. Der går meget lang tid i bogen, før hovedpersonerne begynder at regne sammenhængende i de mystiske hændelser ud, og det bliver en smule langtrukkent for mig. Først til allersidst begynder der virkelig at ske noget action, og det synes jeg var en smule synd for historiens spændingsfordeling. Måske er det risikoen ved at have planlagt en lang serie – men det giver også blod på tanden til at læse videre i de næste bind, hvor man kan få lov at komme dybere ned i alle hemmelighederne.

Leoniderne er en imponerende debutroman, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det danske bogmarked bliver rigtig glad for Nanna Foss. Jeg er i hvert fald solgt til historien, og har man lyst til at læse en gennemarbejdet ungdomsroman med mystik, humor, kærlighed, venskab og nørderi, så er Leoniderne et rigtig godt valg!