Min definition af krimigenren

Krimier bliver mere og mere populære både som bøger og tv-serier. De er spændende at læse og se, fordi vi selv kan sidde og gætte med og se, hvor meget vi regnede ud, når vi får svarene til sidst. Desuden kan vi lide at blive overraskede, vi kan lide spændingen, og vi kan lide at tænke “Nåååårh, det er sådan, det hele hænger sammen – smart!”

Krimigenren er en svær genre at skrive i. Den kræver, at man er i stand til at dele nok oplysninger ud til, at læseren bliver nysgerrig, men stadig ikke så mange at man kan regne det hele ud. Den balance er svær, og den kræver træning. Desuden skal man være god til at finde på gåder og snoede forklaringer, og man skal kunne få sin læser til at tro én ting, mens det er noget helt andet, der egentlig er det rigtige.
Af samme grund kræver krimi en del disponering. Man bør sætte sig ned og finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, og dernæst finde ud af, hvordan man skal få læseren til at tro noget andet. Bestem hvilke oplysninger, der skal gives, hvilke nogle læseren måske selv skal regne ud, og hvilke nogle, der skal være hemmelige. Der skal ikke gived for mange oplysninger – men heller ikke for få. Giver man for få, vil læseren sidde bagefter og tænke “Ja, men hvordan skulle jeg også kunne vide det, når jeg intet fik at vide?”
Find den gyldne balance og vær ikke ked af det, hvis det ikke lykkes første gang. Krimi er – som sagt mange gange nu – svært, og det er nok ikke en genre, man skal starte med at skrive, før man har prøvet at skrive andre ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *