‘Elverskud – skæbnedans’ af Nicole Boyle Rødtnes

Originaltitel: Skæbnedans
Del af serie: Elverskud #1
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Genre: Fantasy/Young adult
Læst på: dansk (findes kun på dansk)

Bagsidetekst: “Man siger, elverne er hule i ryggen, fordi de ikke har nogen sjæl. Det er sådan, heltene i eventyrene kan gennemskue dem.”
Birke og hendes to søstre danser en gang om måneden for byens borgere. Ikke af lyst, men for at overleve. De er af elverblod. De har det fra deres mor, der forelskede sig i et menneske og døde under fødslen. Siden da har deres far gjort alt for at give dem et så almindeligt liv som muligt. Men helt almindeligt bliver man aldrig, når man er gennemsigtig i ryggen og med et forkert blik kan drive en fyr til vanvid…

Hvis en ung pige sagde til mig, “jeg kan gode lide fantasy, og så må der også gerne være noget kærlighed”, så ville jeg anbefale hende denne her bog. I sin Elverskudserie forbinder Nicole Boyle Rødtnes nemlig de to elementer og skaber en skøn ungdomsfortælling med magiske elementer. Kærlighed og ungdomsproblemer bliver blandet med gamle myter om elverfolket og den magi, som elverne besidder og bruger til at have magt over mennesker. Mens kærligheden blomster i den ene side, tager mørke skygger til i den anden.

Skæbnedans er et let bog at gå til. Sproget er let, og kapitlerne er korte, så man aldrig oplever at gå død undervejs i sin læsning. Rent fysisk er bogen lavet i en god størrelse og med tykke papirsider, der gør det let at bladre. Selv en utrænet læser vil have let ved at gå til denne her fortælling, og det er en hel klar styrke – og i min optik et af Rødtnes store talenter: at lave bøger, som selv den utrænede læser vil nyde at læse.

Handlingen er godt drevet fremad, og selvom bogen har dystre elementer og til tider deprimeret stemning, bliver den ikke tung. Rødtnes har formået at blande ‘surt med sødt’, så historien om kærlighed og venskaber giver luft i de mere fyldige beskrivelser af magiske verdener og elveradfærd.

Karaktererne er ikke mega dybe, men de holder vand hele vejen igennem og har hver deres særlige kendetegn. Birke er som hovedperson uvidende, men går ikke over grænsen og bliver naiv, hvilket er en flot balance, Rødtnes har opholdt. Sproget bliver til tider en smule for meget talesprog til mig, men virker sikkert bedre på et yngre publikum.

Overordnet er Skæbnedans en rigtig god historie om den første store forelskelse, store hemmeligheder og magiske verdener. Jeg har nydt at læse bogen, og jeg vil helt sikkert fortsætte med 2’eren også.