Min definition af kærlighedsgenren

Kærlighed er min personlige favourit. Dette skyldes at jeg elsker at beskrive følelser, og netop følelser er det vigtigste punkt i denne genre. At skrive en kærlighedshistorie er at hive sin læser igennem en lang række af følelser, som man ved hjælp af ord og beskrivelser skal finde frem i læseren selv. Med det mener jeg, at man skal beskrive følelserne, sådan at læseren kan genkende det som noget, han/hun selv har oplevet. Det er med andre ord vigtigt, at læseren kan identificere sig med ens hovedperson, så at når hovedpersonen er glad eller ked af det, så er læseren det også.

Ud fra egne erfarigner med denne genre vil jeg mene, at den nemmeste måde at beskrive følelser på er ved at have oplevet dem selv. Hvem har ikke prøvet at stå i situationen, hvor en person man holdt af pludselig svigtede en? Det kan være en kæreste eller bare en veninde, men i hvert fald tror jeg, alle kender den følelse af svigt.
Når du skal beskrive følelsen ‘svigt’, så vend tilbage til den følelse, du havde i den situation. Hvordan havde du det? Prikkede tårerne i øjenkrogen? Rev det i halsen? Fik du kvalme eller ondt i maven?
Beskriver du det ud fra egne oplevelser, er du langt mere sikker på at ramme en fornemmelse, din læser også har haft og derfor forstår. Selvfølgelig oplever alle ikke alting på samme måde, men beskriver du, hvordan det river i halsen og prikker i øjnene, så har din læser måske oplevet det samme.

 

Den normale kærlighedshistorie følger mønsterert med en foreskelse, en kamp og en sejr til sidst. Altså f.eks. en pige, der forelsker sig i en dreng fra skolen og dernæst må igennem mange ting, inden hun til sidst vinder hans hjerte. Når vi sætter os ned med en kærlighedshistorie, er det det mønster vi har i hovedet, men derfor ikke netop det mønster, en kærlighedshistorie behøver at følge. Personligt kan jeg godt lide at bryde det mønster, så læseren bliver overrasket, når hovedpersonen alligevel ikke vinder hans hjerte eller finder ud af, at hun slet ikke er forelsket i ham alligevel.
Når du skal begynde på en kærlighedshistorie så tænk derfor over, hvordan din historie skal forløbe ud fra dette mønster. Skal den følge det – og hvis den skal, hvordan? Eller skal den bryde det fuldstændig eller måske bare afvige en smule?

Til sidst er kun at sige, at jeg synes, kærlighedsgenren er en fantastisk genre, og at jeg opfordrer alle til at prøve at skrive i den :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *