‘Den hvide dronning’ af Philippa Gregory

Originaltitel: The white queen
Del af serie: Rosekrigene #1
Forfatter: Philippa Gregory
Genre: Historisk fiktion
Læst på: Dansk

Bagsidetekst: ‘Den hvide dronning’ tager sin begyndelse i 1464 og fortæller historien om den smukke og ambitiøse Elisabeth Woodville fra huset Lancaster og hendes lange vej til tronen. Under Rosekrigene kæmpede de to engelske huse York og Lancaster om Englands trone. Elisabeth Woodville er enke efter John Grey af Groby, og med sin mors hjælp forfører og ægter hun i al hemmelighed Edward IV fra huset York.
Magtkampe, bedrag og mord er en del af Elisabeths liv som dronning af England, og hun må kæmpe indædt for sin slægts overlevelse.

Jeg elsker historien om de engelske rosekrige, og jeg har læst og set meget om dem. Derfor var det også helt naturligt for mig at skulle igang med Philippa Gregorys serie om krigene. Selvom Gregorys bøger indeholder meget fiktion, er de stadig en god måde at lære om historiske begivenheder, og Gregory er en virkelig dygtig fortæller, der formår at fange sin læser.

Historien om Elisabeth er virkelig godt fortalt, og jeg kan hurtigt sætte mig i hendes sted. Selvom jeg flere gange igennem bogen er uenig i hendes valg, forstår og accepterer jeg de ting, hun mener og gør. Hendes forhold til Edward er skønt, men hendes kærlighed til sin familie er næsten endnu bedre og får mig virkelig til at elske historien.

Fortællingen bliver en smule langtrukken i den sidste ende, og Elisabeth en smule for naiv og overmistroisk, men slutningen er godt rundet af. Jeg blev en smule træt af kun at høre om begivenhederne fra Elisabeths side gennem hele historien, men det skyldes, at jeg tidligere har set serien ‘The white queen’, der er lavet over tre forskellige bøger i Gregorys serie om rosekrigene: ‘Den hvide dronning’, ‘den røde dronning’ og ‘kongemagerens datter’. I serien følger vi begivenhederne fra tre forskellige hovedsynsvinkler, og det giver en virkelig god dynamik. Desuden får vi slutningen på Rosekrigene med, som er blevet udeladt i ‘Den hvide dronning’.

Sandheden er jo nok, at det var blevet for lang en bog, hvis alle synsvinkler skulle med, og derfor har Gregory valgt at dele historierne op i flere forskellige bøger. Det vil jeg acceptere og i stedet glæde mig til at læse de andre bøger for sig selv. Jeg håber, de bliver en lige så skøn læseoplevelse som ‘Den hvide dronning’.