‘Jordens søjler’ af Ken Follet

Originaltitel: Pillars of the Earth
Del af serie: Kingsbridge serien #1
Forfatter: Ken Follet
Genre: Historisk fiktion
Læst på: Dansk

Bagsidetekst: Tag med Ken Follett til 1100-tallets England, hvor borgerkrigen raser, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd. I den lille by Kingsbridge kæmper driftige mænd og kvinder for at gøre byen til en travl handelsby og bygge en mægtig katedral, mens stærke kræfter gør, hvad de kan for at spænde ben for dem.

Det kan kræve lidt af en dyb indånding at gå igang med ‘Jordens søjler’, der med sine godt 1000 sider er lidt af en mobbe. Handlingen er også langsommere drevet end i typiske spændingsromaner, men netop romanens evne til at give sig tid til sin historie er også noget af det, der gør den ret fantastisk.

Jeg så serien om ‘Jordens søjler’, før jeg læste bogen, og det har selvfølgelig påvirket min oplevelse af den. Især fordi serien faktisk afviger meget fra bogen. Bogens lange og kompliserede plot med mange sideløbende historier og et væld af karakterer er blevet snævret ind, så det har været til at lave en serie på 6 afsnit – hver af næsten en spillefilms længde. Jeg elskede serien, og jeg har set den mange gange, så jeg havde lidt svært ved at acceptere, at bogens karakterer ofte var mere kyniske, kærlighedshistorierne knap så lykkelige og sejrene knap så store. Men ikke desto mindre imponerede bogen mig, og selvom det var lidt en kamp at læse  mange sider i én historie, er jeg glad for at have fået fortællingen med mig.

Jeg er personligt vild med historier, der knytter sig til verdenshistorien, så Ken Follets romaner ligger bestemt i min genre. Gennem fortællingen bliver man både underholdt og lærer samtidig om datidens verden. Follet imponerer med sin gennemarbejdede research, og selvom detaljerne om datidens byggeteknikker blev lidt for lange og tunge engang imellem, var jeg generel meget imponeret af al den viden, jeg fik ud af at læse romanen.

Sproget er godt og flydende, og der er masser af spænding mellem dagligdagsscenarierne. Karaktererne fungerer godt, selvom de kvindelige karakterer lider en smule under at være opfundet af en mandlig forfatter. Vi skifter i fortællingen mellem mange forskellige synsvinkler og lærer derfor mange af karaktererne at kende fra førstepersonsperspektiv. Fordi historien er skrevet i 3. personsfortæller formår Follet at få det til at fungere, så man ikke på noget tidspunkt er forvirret over skiftende, og generelt giver det en god effekt til historien, at vi får den fra forskellige vinkler – især når personerne møder hinanden, og deres historier flettes sammen.