‘Breakable’ af Tammara Webber

Originaltitel: Breakable
Del af serie: Counters of the heart #2
Forfatter: Tammara Webber
Genre: New adult
Læst på: Engelsk

Bagsidetekst: As a child, Landon Lucas Maxfield believed his life was perfect and looked forward to a future filled with promise until tragedy tore his family apart and made him doubt everything he ever believed. All he wanted was to leave the past behind. When he met Jacqueline Wallace, his desire to be everything she needed came so easy. As easy as it could be for a man who learned that the soul is breakable and that everything you hoped for could be ripped away in a heartbeat.

‘Breakable’ er en fortsættelse til bogen ‘Easy’ eller ‘Kys mig langsomt’ af Tammara Webber og fortæller dele af samme historie, men nu fra Lucas’ synsvinkel. Bogen er dog ikke en ren gentagelse af 1’eren, men fortæller samtidig om Lucas’ fortid – der bestemt ikke er for de sarte sjæle. Lucas har været igennem forfærdelige oplevelser som ung, og de har haft en afgørende betydning for hans opvækst og udvikling.

‘Breakable’ starter en smule langsomt op, og de første 100 sider er hårdt tynget af Lucas’ store sorg. Det er en sorg, der er fuldstændig reel og forståelig, men som også gør bogen temmelig hård at komme igang med. Jeg kæmpede lidt for at holde interessen det første stykke vej, men jeg holdt ud – og det var alle anstrengelser værd, da bogen først kom rigtigt igang.

Lucas er en fantastisk karakter, og Webber formår at skildre en fyr og hans tanker, præcis som jeg forestiller mig, at fyre er – flot klaret af en kvindelig forfatter! Lucas’ tanker om livet, skolen, venner og sex er realistiske og har lag, og hans opvækst og handlinger hænger virkelig godt sammen. Skiftet mellem historien om hans fortid og historien i college med Jacqeuline afstemmer hinanden godt og giver os mulighed for at lære Lucas at kende fra mange sider på én gang. Selvom historien om Jacqueline er den samme, som vi har læst i bogen før, er det nye vinkler og nye detaljer, vi får fortalt, så historien ikke virker som en gentagelse, men som en uddydning, man kun har drømt om. Bogens slutning giver desuden lidt mere kant til slutningen i Jacquelines version, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.

Det siger næsten sig selv, at Lucas’ karakter går igennem en kæmpe udvikling fra start til slut, og Webber imponerer mig virkelig med den måde, hun har bygget hele historien op på. Jeg forelskede mig fuldtændig i Lucas og ville ønske, at historien var meget længere. Var man vild med ‘Kys mig langsom’, vil man også elske ‘Breakable’. Grunden detaljerede beskrivelser af sex, vil jeg mene, at bogen ligger til læsere på 15+.