‘The fill-in boyfriend’ af Kasie West

Original titel: The Fill-In Boyfriend
Del af serie: 
Forfatter: Kasie West
Genre: Young Adult
Læst på: Engelsk

Bagsidetekst: When Gia Montgomery’s boyfriend Bradley dumps her in the parking lot of her high school prom, she has to think fast. After all, she’d been telling her friends about him for months now. This was supposed to be the night she proved he existed. So when she sees a cute guy waiting to pick up his sister, she enlists his help. The tast is simple: be her fill-in boyfriend – two hours, zero commitment, a few white lies. After that, she can win back the real Bradley.
The problem is that days after prom, it’s not the real Bradley she’s thinking about but the stand-in.

Gia’s kamp med veninder og kærligheden er en rigtig fin og velskrevet historie. Kasie West har et utroligt flydende sprog, der får siderne i bogen til at forsvinde på nul-komma-fem. Generelt er Wests bøger perfekte til tasken, når man skal på weekendtur eller kortere ferie. De er lette at læse og lette og forelske sig i – lige til at nyde i sommersolen eller under tæppet på en vinterdag.

Ideen med en fill-in kæreste kan godt virke lidt desperat, men Gia’s situation er også lidt desperat. Jeg lægger ud med fint at kunne sætte mig ind i, hvorfor hun handler som hun gør og ‘hyrer’ en stand in-kæreste – tiden er knap, og hun træffer en hurtig, desperat beslutning. Efterfølgende sidder hun i saksen, og i et stykke tid giver det også mening, at hun bliver ved med at lave små, hvide løgne for at redde sig selv, men efterhånden begynder det at irritere mig. Jeg prøvede ihærdigt at forestille mig at være 16-17 år igen, umoden og nervøs for alle andres meninger, men jeg kunne stadig ikke helt acceptere, at Gia har så svært ved at tale med sin bedste veninde og forklare, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. For mig får det Gia til at virke lidt for sølle og passiv , og det ødelagde desværre lidt af historien.

Historien mellem Gia og hendes nye fill-in fyr, som hun formår at opsøge igen, er dog sjov, og jeg kan godt lide den måde, West får givet sine karakterer gråtoner på. Begge karakterer træffer dårlige beslutninger, udnytter andre mennesker og lyver for at redde sig selv. Karaktererne udvikler sig også rigtig meget gennem historien, hvilket er et af Wests store talenter i alle hendes værker. Gias store udvikling skyldes dog nok især, at hun starter med at være sindssygt irriterende, snobbet og selvglad til en næsten overdrevent grænse, men ikke desto mindre gennemgår hun en stor udvikling, der rykker historien.

Min irritation med Gias passitivitet gør, at ‘The Fill-In Boyfriend’ halter en smule efter Wests andre bøger som On the Fence og The distance between us, men ikke desto mindre, synes jeg, at bogen er værd at kaste sig over. Holder man af Kasie Wests andre værker, vil man helt sikkert også få en rigtig god oplevelse ud af ‘The Fill-in Boyfriend’.