Hvor meget forarbejde skal der til?

Plotudvikling, berettermodel, karakterbeskrivelser og mindmaps – hvor meget forarbejde skal man egentlig lave?

Svaret er det typiske: det er op til dig!

Det er meget forskelligt, hvordan forfattere holder af at arbejde. Nogle vil helst bare skrive derudad og lade historien bære dem af sted, og andre vil gerne planlægge til mindste detalje for at have styr på tingene. Sådan er skriveprocesser forskellige præcis ligesom mennesker – vi har forskellige strukturbehov.

Tolkien skrev (så vidt jeg ved) Ringenes Herre ved blot at starte og derefter skrive derudad. Han måtte så også gå tilbage og skrive de første 100 sider fuldstændig om, men det var hans måde at gøre det på. JK Rowling brugte til gengæld 5 år på at planlægge Harry Potter-bøgerne og har generelt gået meget op i planlægning under sin skriveproces. Arbejdsmetoderne er helt forskellige, men både Ringenes Herre og Harry Potter blev til glimrende fortællinger. handlinger

Du skal finde ud af, hvad du selv har det bedst med. Dræber det din motivation at skulle planlægge for meget først? Eller mister du overblikket, hvis du ikke gør? Mange vil helst i gang med at skrive med det samme, fordi ideen er ny, og man brænder for den, men planlægning kan være en rigtig god ide – hvis ikke før, så i hvert fald under skriveprocessen.

 

Det gør jeg:

Der er altså ikke noget svar på, hvad man skal have klar, før man kan gå i gang med den egentlige skrivning, men jeg holder selv af som minimum at have et overordnet handlingsforløb. Jeg bygger det gerne på berettermodellen, så jeg har styr på start, klimaks og slutning, inden jeg går i gang. På den måde ved jeg, at min historie er på vej et sted hen og dermed bliver sammenhængende.
Desuden afhænger min planlægning meget af, hvor lang en historie, jeg har tænkt mig at skrive. Mine kortere noveller (for mig er det mellem 10-50 sider) bruger jeg ikke så meget tid på at planlægge, fordi jeg ved, at jeg godt kan holde overblikket på de ”få” sider. Her nøjes jeg ofte med at planlægge det overordnede handlingsforløb, og så er det fint. Længere historier bruger jeg til gengæld lang tid på, også fordi de oftere har flere sideløbende handlinger. Her benytter jeg gerne mit tre-trins-system, laver personkarakteristika og reseacher mine informationer. Det er en større proces, men det kan også gøre arbejdet så meget mere givende, når man virkelig gør noget ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *