Klichéer

Hvad er en kliché?
Ja, det er faktisk ikke helt let at forklare, selvom det er enkelt, når man først forstår det. Man kan sige, at en kliché er måden, noget altid er på. F.eks. er klichéen på en heks en gammel dame med en vorte på næsen, en sort spids hat, en kost og en kat. Hvis jeg skriver en historie, hvor der er en heks, der beskrives sådan, vil folk sige, at det er en kliché, fordi jeg ikke har fundet på noget nyt. En kliché er på den måde noget uoriginalt.

Måske er det lettere at forklare en kliché, hvis man forklarer, hvordan man bryder en kliché.

Her ser du billedet af to hekse. Billedet til venstre er en heks, præcis som jeg beskrev hende ovenfor (okay, vi kan ikke se kosten og katten, men ellers…). Hvis jeg nævner ordet ‘heks’ for dig, er det sandsynligvis et lignende billede, der vil dukke op i dit hoved, fordi det er blevet standard-indtrykket af, hvad en heks er.
Til højre ser du heksen Jadis fra fortællingerne om Narnia (C.S. Louis). Hun er hverken gammel, sort eller har en vorte på næsen. Og hun har for den sags skyld heller ingen kost eller kat. Jadis er på den måde et brud på klichéen, fordi hun ikke går ind under standard-indtrykket for en heks.

Er det til at forstå?

 

Klichéer – gode eller dårlige?
Det er min opfattelse, at de fleste forfattere straks vil sige “Undgå klichéerne!”, men på det punkt er jeg faktisk ikke helt enig. Når folk siger, at man skal undgå at bruge klichéer, så er det fordi, ens historie nemt kan blive uoriginal, hvis man ikke selv finder på sine ting. Din bog vil blive en af dem, man læser og så glemmer igen, for den var bare som alle de andre. At bryde klichéerne gør din bog til noget specielt – sådan en man husker.
MEN! jeg mener altså, at klichéer nogle gange kan være gode. Klichéer kan nemlig hjælpe med at skabe den rigtige stemning, fordi folk allerede ved, hvilken stemning, der knytter sig til en kliché. Beskriver jeg f.eks. heksen fra før, så ved du med det samme, at der her er tale om en ond person. Du vil med andre ord allerede kunne mærke den onde og uhyggelige stemning i min bog.


Et eksempel på en god kliché er f.eks. at kigge på Harry Potter (som jeg jo altid bruger som eksempel).
JK. Rowlings onde person, Voldemort, er sort og har en slange. Kliché! Sort er farven for ondskab, og slanger har altid været set som et ondt dyr. Gør det Voldemort til en dårlig skurk, fordi han er uoriginal? Nej, det synes jeg ikke. Det sorte og slangen hjælper os nemlig blot til at vide, at det er en ond person, vi har med at gøre. Det skaber stemningen. Havde Voldemort f.eks. i stedet haft en lyseblå kanariefugl, ville der ikke have været den samme uhyggelige stemning omkring det. Klichéen ville i den grad have været brudt, men ville det være en fordel? Eller ville det bare gøre Voldemorts person mindre uhyggelig og ødelægge en del af stemningen?

Som udgangspunkt vil jeg også mene, at det kan være godt at bryde klichéerne, men jeg mener altså også, at man kan bryde dem for meget, så man ødelægger stemningen omkring dem. Er det f.eks. ikke din stærke side at beskrive uhyggelige situationer, kan klichéerne hjælpe dig. Kan du til gengæld skabe en uhyggelig situation på en varm sommerdag med sommerfugle overalt, kan du boltre dig i at bryde klichéer og overraske dine læsere.

Prøv dig frem, og få folk til at sige deres mening om dine klichéer eller mangel på samme – og husk! øvelse gør mester :)

8 kommentarer til “Klichéer

  1. Det er virkelig godt beskrevet. Det var lige det vi ledte efter. vi er en gruppe piger der består af 3, og vi har lært meget, tusind tak :D. vi forstod ikke de andre sider, men netop din var rigtig god.

  2. Hvordan er det med kærligheds kliche’er?

    Jeg er i gang med at skrive en historie med et hvis element af kærlighed og jeg synes det er svært at skrive noget som helst uden det bliver en kliche’

    Har du nogen gode råd eller forslag?

    • Hej Cecilie :)
      Det er rigtig svært at undgå klicheer, og i kærlighedsgenren er det ingen undtagelse. Generelt er mange kærlighedshistorier meget ens, fordi de allesammen handler om forelskelse på den ene eller anden måde. Det, der gør dem forskellige, er de omstændigheder forelskelsen foregår i, og det er her, du kan være nyskabende. Din historie rundt om forelskelsen skal være ny. F.eks. kan din hovedperson forsøge at håndtere nogle atypiske problemer, mens han samtidig forsøger at håndtere forelskelsen, eller måske skal personen, han forelsker sig i, være en atypisk person. Det er meget typisk, at personer forelsker sig i hende den smukke eller berømte pige, men hvad med en lidt atypisk forelskelse i hende den ensomme på skolen?
      Du kan altid tænke over, hvad du forbinder med en typisk kærlighedshistorie og skrive de elementer ned, du synes, det hænger sammen med. Overvej bagefter hvordan du kan bryde/ændre disse elementer :)
      Vh Kirstine

  3. Har virkelig nydt siden, er igang med at lave et projekt i dansk, om klicheer. Elsker den måde du bruger berømte bøger som eksempel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *