ID

Når jeg har valgt at kalde denne side for ID, så er det fordi, jeg ikke er helt sikker på, hvad det jeg skal skrive om, egentlig hedder. Det er noget, som min dansklærer tilbage i 8. klasse brugte en enkelt time på at fortælle om, og jeg har aldrig kunnet finde noget om det siden. Men jeg finder hele konceptet med det så spændende, at jeg alligevel vil give det videre.

Jeg mener, at det hedder noget i retningen af Initial Determination (sig det 10 gange hurtigt!), men da jeg nu ikke er helt sikker, vil vi kalde det ID.

ID går ud på at begynde sin historie med en metafor, der fortæller læseren, hvad historien handler om.
Et eksempel? Ja tak!

Da vi havde om det der i 8. klasse fortalte min lærer mig om en historie, der brugte dette eksempel:
To mænd sidder i begyndelsen af historien på en terasse og snakker, mens de drikker sød myntete. Rundt om dem flyver bier, som bliver tiltrukket af sukkeren i teen. De flyver ned til væsken for at drikke den, men den søde te klistrer dem fast, og de ender med at drukne, fordi de ikke kan flyve væk. De drukner derfor for deres egen grådighed.
Historien/bogen fortsætter så med, at den ene af mændene fortæller den anden en historie om nogle flygtninge. Disse flygtninge vil krydse havet for at komme over til et andet land, hvor de kan få det bedre, men undervejs drukner de.
Ser i sammenhængen?
På den måde drukner flygtningene ligesom bierne for deres egen grådighed, og historien om bierne i starten bliver til en metafor om, hvad hele historien handler om.

Var det til at forstå? Ellers har jeg lavet et par eksempler mere til allersidst, som man kan kigge på.

Du må selv bedømme, om du synes, ID er en fed idé. Jeg synes personligt godt om den. Ens læser vil nok ikke første gang komme i tanke om, at de der bier i starten måske havde noget med det hele at gøre, men anden gang de læser bogen, så er det, at de måske tænker “aaaarh!”, og det er en detalje, der får en til at synes endnu bedre om bogen. Når man kan blive ved med at finde små ting i teksten, der hentyder til et eller andet senere.

Det skal lige siges, at ID naturligvis ikke kun kan bruges i begyndelsen af en historie, men lige hvor det passer dig. Det var det bare dengang, jeg lærte om det i 8. klasse, men det kunne f.eks. også være fedt at slutte af med en metafor, hvor læseren så kan se, at det er et billede på hele den historie, man netop har læst. Eller du kan bruge det inde midt i din historie, så læseren får endnu mere lyst til at læse videre.
Valget er dit (:

Spring ud i det og prøv at brug det (: og her kommer så lige nogle flere eksempler.
(og jeg vil forresten lige indskyde, at billedet af rosen intet har med noget at gøre, men ellers ville her bare blive så ufatteligt meget tekst).

Eksempel 1
Jeg skrev efter vores time om ID en stil, der startede med en fortælling om, hvordan laks slider sig selv halvt ihjel på vej op ad floderne til stederne, hvor de yngler. Man kan simpelthen se blod i vandet efter dem, fordi de vil gøre alt for at komme derop, hvor de kan overleve, og hvor de kan parre sig og skabe familie.
Min historie handlede dernæst om en mand, der rejste ud til en fattig familie i USA. Familien bestod af en mand og en dame og deres lille barn. Manden og damen knoklede sig selv halvt ihjel, fordi de var så fattige. Men dette var de villige til for at overleve og for at passe på deres familie.

Eksempel 2
En historie kunne starte med en beskrivelse af, hvordan en fuglemor lærer sine unger og flyve og skaffe mad, så de kan klare sig selv. Dernæst kunne den egentlig historie handle om en person, der skal flytte hjemmefra og klare sig selv i den virkelig verden.

Jeg håber, I kunne forstå eksemplerne :) ellers er I altid velkommen til at skrive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *