Tirsdagshyggeskrivning

tirsdagskrivning

Det regner udenfor. Det blæser, og det er gråt. ØV, det er slut med det dejlige sommervejr for denne omgang. Men så er det jo godt, at der findes indendørebeskæftigelser, såsom at skrive. Og det er godt, at jeg netop holder så utrolig meget af denne beskæftigelse.

For tiden arbejder jeg hver eneste dag og kommer udmattet hjem sent om aftenen, hvorefter jeg sætter mig og retter kapitler i en time eller to og så går omkuld i min seng. Selvom der er meget at se til, forsøger jeg at holde mig igang med bogen hele tiden. Det betyder, at jeg nu kun mangler at rette to kapitler, inden jeg har kigget alle kapitlerne igennem første gang. Derefter er det tid til at få hele bogen printet ud igen, og så skal det rettes på papir. Karin gør et kæmpe arbejde som min betalæser, og jeg føler virkelig, at jeg nu tager det store ryk for at gøre bogen færdig. Håber er at kunne afslutte første omgang inden slutningen af sommerferien.

Jeg skal på arbejde igen om få timer, men nyder lige nu stilheden i køkkenet med tredjesidste kapitel foran mig. Jeg ville langt hellere dykke ind i min magiske verden, end jeg vil begive mig ud i den virkelige og regnfulde om lidt og tage på arbejde, men realiteten kalder snart. En halv time endnu i drømmeland, og så er det tid til at lægge skriveriet væk for i dag og begive mig ud i pengeverden igen.

2 kommentarer til “Tirsdagshyggeskrivning

  1. Jeg glæder mig SÅ meget til at læse den færdig!! :0) Du er mega sej så meget du får produceret i øjeblikket!

  2. Jeg vil anbefalde en tur i sightsee bus, jeg ved ikke om det gælder dem alle sammen men den vi havde kunne billetterne holde i 24 timer så vi brugte dem også transport den dag. Meget lægger dog meget central sammen.

    Vi prøvet at finde Forum men det vi troede var indgang viste sig at være en lille kirke. Den var rigtig flot, Forum lægger næsten lige ved siden af Colosseum.

    Vi spiste ikke ude i selve Rom, vi boede i en by udenfor hvor vi oftest spiste. Men mange spisesteder har sådan at man kan få en blanding af foccasia og pizza som man hurtig kan spise til frokost så det kan helt klar anbefaldes.

    Jeg var rigtig glad for Pantheon, men det kedet Cecilie lidt fx.Derfra kan man også få en tur i karret med heste men det er noget dyrt.Trevi Fontænen er også meget flot men der er utrolig mange mennesker.

    Og flot klaret med snart at være færdig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *